Et helt særligt ønske-juletræ kommer fra på mandag igen til at stå i Kvickly i Nykøbing.
Det er ikke et uset syn, at hjerter pryder grannet. Men disse julehjerter adskiller sig dog noget fra dem, du normalt har på.
Hvorfor de er så særlige, vender vi tilbage til.
Glæden ved julegaven
Det er Mødrehjælpens afdeling i Nykøbing, der for sjette gang har fået lov til at stille træet i butikken.
Og at afdelingen igen får muligheden, er de frivillige ”både glade og taknemmelige for”.
Annonce
Nu tilbage til hjerterne.
- Det helt centrale formål med Ønsketræet er at hjælpe forældre til at give deres barn en god jul, hvor barnet oplever glæden ved at få en julegave, skriver afdelingen.
Opfyld ønsket
Familier kan ansøge om at få et ønske på træet – en julegave per barn.
Hvis ansøgningen godkendes, og gaven har en værdi på maks. 300 kroner, kommer ønsket på træet.
Og så er det op til dig, om du vil opfylde det.
Du skal blot tage hjertet fra juletræet, donere beløbet eller købe gaven og aflevere den i Mødrehjælpens butik på Slotsgade.
Så klarer Mødrehjælpen resten.
Overvældene opbakning
Sidste år oplevede Mødrehjælpen en ”overvældende” generøsitet fra lokale. Intet mindre end 357 fik julegaver på grund af de forskellige ønsketræer i Nykøbing.
- Vi er meget taknemmelige over den flotte opbakning til Ønsketræet, oplyser Mødrehjælpen.
Annonce
For at ansøge skal du stå på Mødrehjælpens juleliste. Det vil sige familier, som Mødrehjælpens hovedkontor har godkendt som ansøgere. Familien skal være bosat i Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker