På kirkegårdstur med museumsdirektøren: Her er fortidens klasseskel tydelige

Når man går tur på en kirkegård sammen med museumsdirektør Ulla Schaltz får man ikke blot historierne om det levede liv, men også om sjældne planter, landskabsarkitektur og samfundets udvikling.

Lørdag var der Kulturdag med rundvisning på Nakskov Kirkegaard med museumsdirektør Ulla Schaltz som guide.

Kirkegården er unik. 

Den er oprindelig anlagt som en barokhave og den oprindelige plantegning er blevet bevaret. 

På mange andre kirkegårde er gravsteder og beplantning afløst af græsplæner. Men ikke i Nakskov. Selv om der bliver færre og færre kistebegravelser og arealerne mister deres formål, er barokhave stadig sig selv.

Når man går rundt på kirkegården, kan man se, at der er jerngitre rundt om nogle af de helt gamle gravsteder. Jerngitrene skulle signalere velstand og var derfor foreholdt rige familier. 

Fire aviser

Var man noget særligt i lokalsamfundet, fik man et særligt flot gravsted. 

Købmænd, sparekassedirektører og redaktører var agtede borgere i Nakskov, hvor der dengang udkom fire forskellige aviser dagligt. Deres gravsteder er pompøse og aftvinger en vis respekt for deres virke. 

Frem til 1805 kunne de rigeste bliver begravet under kirkegulvet. Men lugten blev for fæl og så stoppede den ordning.

Kunne ikke følge med

Samfundsudviklingen betød at landbefolkningen flyttede til byerne og så begyndte det at knibe med plads nok på kirkegårdene.

I Nakskov voksede befolkningen også eksplosivt og så måtte man anlægge kirkegården på Svingelsvej.

Med færre kistebegravelser og dermed færre store gravsteder, står landets kirkegårde i et vadested.

På Nakskov Kirkegård har man indrettet et areal, som populært kaldes skoven. Mange godser er begyndt at etablere skovbegravelsespladser, men mindre kan også gøre det. I "Skoven" i Nakskov er der også mulighed for at sætte urner ned ligesom i rigtige skove.