Mickey Pless, entertainer og revydirektør i Nykøbing, mindes med stor glæde sin tid med Johnny Reimar, som gav ham en uforglemmelig start i musikbranchen.
Johnny Reimars død kom som et chok for Keld og Hilda Heick, der husker ham som en fantastisk kollega og ven, der har haft stor betydning for populærmusikken.
- Det var kæmpestort for mig, dengang Johnny Reimar ringede og
hyrede mig til at spille for ham. Han var jo en af de helt store i branchen
allerede dengang.
Sådan mindes Mickey Pless, entertainer og revydirektør i
Nykøbing, nu afdøde Johnny Reimar.
Opkaldet til Mickey Pless kom i begyndelsen af 1990’erne.
Mickey Pless oplevede som unge Johnny Reimar, der gav ham en mindeværdig start i musikbranchen. Arkivfoto: Claus HansenClaus Hansen
- Reimar havde en finger med i noget, der hed shoppinglinjen
rundt om på færgerne, også Rødby-Puttgarden. Så fik de ældre en sejltur med shopping og underholdning -
og jeg skulle spille til Johnny Reimar, der optrådte med ”tyrolerhatten” og ”sikke’
en fest”. Folk var ellevilde - og jeg var en meget ung musiker, der fik en kæmpeoplevelse,
fortæller Mickey Pless.
Smaddersød - og privat
Annonce
Senere arbejdede han også et par år i Johnny Reimars tv-produktionsselskab,
hvor der blandt andet blev produceret Pyrus-julekalender og børnekanalen.
Budskabet om Johnny Reimars død kom som et chok for Keld og Hilda Heick. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
- Johnny Reimar var altid smaddersød og meget ordentlig. Han
har gjort rigtig meget for mange professionelt og betydet enormt meget for
populærmusikken. Men jeg har også oplevelsen af, at han var et privat menneske,
som ikke delte alt med alle. Han holdt showet og det private adskilt. Derfor
vidste jeg heller ikke, at han var syg op til sin død, siger Mickey Pless.
Heick: Kom som et chok
Samme oplevelse har også Keld og Hilda Heick, der modtog
budskabet om Johnny Reimars død med chok.
- Det var også nyt for os, at han var syg. Så det kom som et
chok for os at høre om hans død. Han havde jo ønsket sig nogle gode pensionist-år,
ligesom os, og så er det lige pludselig bare slut. Vi er meget kede af det lige
nu, fortæller det berømte dansktoppar, der også i en årrække lavede og drev sommerrevyen i
Nykøbing.
- Johnny har være et fantastisk menneske overfor alle os.
En dygtig mand. Og han tog os jo alle med i sine shows. Vi har gennem årene været
både gode kolleger og tætte venner, når vi er mødtes rundt omkring. Han var i
den grad med til at holde gang i vores genre, fortæller Keld og Hilda
Heick.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker