Man kan godt blive en smule gnaven, hvis man pludselig bliver vækket fra en god lur.
Om det var derfor, en mand nægtede at være samarbejdsvillig, fremgår ikke af historien.
Men klart er det, at da en medarbejder onsdag aften skulle lukke banegården i Nakskov af for natten, mødte medarbejderen en mand, der sad og sov i ventesalen.
Da medarbejderen forsøgte at vække manden for at bede ham om at forlade ventesalen, lykkedes det ikke rigtig at få liv i ham. Derfor blev politiet tilkaldt.
Betjentene fik vækket manden, men han nægtede at forlade stedet. Han gjorde en del modstand og var så meget på tværs, at betjentene valgte at bruge deres strømpistoler mod manden for at få ro på gemytterne.
Annonce
Herefter blev manden anholdt klokken 0.38 og sigtet for overtrædelse af
ordensbekendtgørelsen og for at lægge hindringer i vejen for politiet.
Der viste sig at være tale om en 22-årig mand fra Polen, som ikke havde nogen adresse i
Danmark, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han
tilbragte natten i detentionen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker