Krimi

Arkivfoto: Ingrid Riis

Politiet tilkaldt: Kvinder i slagsmål

Tre kvinder kom natten til søndag op at toppes på en restauration i Nykøbing.

Offentliggjort


Kort før klokken halv tre natten til søndag måtte politiet rykke ud til en restauration i Nykøbings natteliv, hvor tre kvinder havde haft et sammenstød med hinanden. 

I den forbindelse var en af kvinderne blevet slået i ansigtet, og en anden var blevet revet i håret, oplyser politiet i dets døgnrapport.

Med hjælp fra vidner lykkedes det politiet at finde frem til en 25-årig kvinde fra Lolland, som blev anholdt en times tid senere og sigtet for vold. Hun blev løsladt igen efter endt afhøring klokken 04.15 og fik forbud mod at komme på restaurationen fremover.

Drop media element here ...