Krimi

Arkivfoto; Niclas Jessen

Politiet ventede på kajen: 29-årig sigtet for hærværk

Da en slovakisk mand gik fra borde, stod politiet klar i Gedser til at anholde og sigte ham.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag eftermiddag blev politiet kaldt til Gedser, efter en anmeldelse fra færgen, der ankom fra Tyskland. Det fremgår af politiets døgnrapport.

Anmeldelsen gik på, at en passager havde sparket til en bus ombord, så der var kommet nogle ridser. Da passagererne kom i land, anholdt politiet en 29-årig slovakisk mand. Han blev sigtet for hærværk og fik en bøde på 800 kroner, som han betalte sammen med et bidrag på 1.000 kroner til Offerfonden.

Den 29-årige gav ikke nogen forklaring på, hvorfor han havde afreageret på bussen.

Drop media element here ...