Cirka 90 bankospillere - inklusive folketingskandidater og flere andre lokalpolitikere - stimlede sammen om både lidt almindelige og nogle usædvanlige præmier til et anderledes vælgermøde. Foto: Kim Møller Pedersen
Politiker-banko: Nu falder brikkerne på plads for fem lokale folketings-kandidater
Cirka 90 bankospillere - herunder adskillige politikere og lokale folketingskandidater - dyster torsdag aften i fællesskab til et anderledes vælgermøde.
Politker-Banko på Sukkertoppen torsdag aften i Sakskøbing sker med præsentation af fem politikere - fra hver deres parti - men med én ting til fælles: De vil alle repræsentere Lolland-Falster i Folketinget.
De fem er Marcus Knuth (K), Iben Krog (V), Joan Kragh (SF), Christian Wibholm (DD) og Julie Kølskov (S).
Arrangementet er arrangeret af Sakskøbing Håndværker- og Industriforening.
- Det er sådan med politikere, at de er alle sammen uddannet i Ikea. Låger og skuffer, lød det med et glimt i øjet fra formand for Sakskøbing Håndværker- og Industriforening Jan Olsen som en start på torsdagens Politiker-Banko.
Så var den afslappede og gemytlige tone for et lidt specielt politikermøde slået an.
Her er folketingskandidat Iben Krog (V) på vej med et styks flæskesteg til en heldig vinder. Foto: Kim Møller Pedersen
Kører 20 spil
- Vi regner med, vi skal igennem 20 spil. Hver af kandidaterne har fire gaver med hver, og inden man spiller, så får man lige lejlighed til at præsentere sin gave, lød det fra teaterdirektør og denne særlige aften også banko-showmaster Mickey Pless.
Julie Kølskov (S) præsenterede sin gave som den første folketingskandidat - her var der tænkt i et lokalt fokus.
Annonce
- Det er noget, som er dyrket her på øerne, lød det fra Julie Kølskov, der også fik flettet aftenens første lille budskab ind i sin gavepræsentation.
Julie Kølskov går med egne ord meget op i kystsikring, og derfor gik præmieparaplyen hånd i hånd med den lokalt producerede juice, hvis det nu skulle blive til lidt for mange vandstænk - selv på en solskinsdag med lækker juice.
Knuth-lakridser
LF’s største valgdebat - live på Folketidende.dk
På lørdag går 20 lokale kandidater på scenen til valgkampens største debat.
Følg det live her på Folketidende.dk, hvor vi streamer og blogger direkte fra debatten.
Det er klokken 14.
Marcus Knuth (K) lagde ud med et års forbrug af "Marcus Knuth-lakridser". Her var der tale om en masse Gajoler og altså lige nok til en enkelt om dagen i et års tid.
Christian Wibholm (DD) medbragte en pose fuld af sukkerholdige, og den skulle der tre rigtige rækker til at hjembringe.
- Jeg synes, denne her valgkamp har handlet alt for meget om, hvordan vi gør Danmark fattigere, og alt for meget om at tale dårligt om landbruget, lød det fra Iben Krog (V) under præsentationen af folketingskandidatens samt landmandsdatterens første medbragte præmie.
Et styks flæskesteg kom således på præmiebordet, og blev bragt ud til vinderen af Iben Krog.
Missionen for aftenen er at få de fremmødte til at stemme på en af kandidaterne fra Lolland-Falster.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu