Skulle man købe entrebillet til Dølle, havde Steen Schmidt måske fået et problem. Det er trods alt de færreste festivaler, der markedsfører billetter til papegøjer.
Hun har vinger, men Jytte bruger dem aldrig til at baske væk fra Steen Schmidts skulder. Foto: Esben Cronbach-Christensen
Heldigvis for Steen Schmidt og papegøjen Jytte er der fri adgang til markedspladsen, som de to besøger for første gang torsdag.
Steen og Jytte følges ad
- Vi har været rundt i hele Danmark, så hun er vant til at komme med rundt. Hun elsker selskab - og hun elsker, når jeg taler om hende, siger Steen Schmidt, da Jytte begynder at skræppe op, mens han fortæller om hende.
Jytte er en lidt særlig papegøje. Hun er nemlig blevet madet, lige fra da hun kom ud af sit æg, og er derfor enormt tryg ved mennesker, fortæller Steen Schmidt.
Annonce
Det kræver da heller ikke to blikke på de to for at se, at Jytte har et godt øje til manden, hvis skulder hun står på. Hun tripper rundt på skulderen, drejer halve og hele omgange rundt om sig selv og napper Steen Schmidt i fingeren, når han med en blid hånd forsøger at få hende til at falde til ro, mens han taler om hende.
Steen Shcmidt fortæller, at Jytte spreder glæde overalt, de tager hen. Foto: Esben Cronbach-Christensen
Det eneste konstante ved Jyttes bevægelser er, at hun aldrig flytter sig fra Steen Schmidts side.
Producer og papegøje
Siden tidligt i 80'erne har Steen Schmidt rejst rundt i landet som producer for adskillige kunstnere. Han har, fortæller han, produceret musik af kunstnere som Tommy Seebach, Torben Lendager, Walkers samt Rugsted og Kreutzfeldt.
Dertil er odenseaneren med jævne mellemrum stødt på Kim Larsen på barer i Odense, hvor de to af flere omgange har snakket sammen, fortæller Steen Schmidt.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker