Christian og Betina Buono står sammen med sønnen Philip bag Psykoterapeuterne. Foto: Esben Cronbach-Christensen
Psykoterapeuter fra Falster lander millioninvestering på DR
Betina Buono og Psykoterapeuterne fra Falster gik ind i DR-programmet med en klar plan – og gik ud med en millioninvestering fra Louise Herping Ellegaard.
Forleden kunne man på DR følge tre lokale ansigter, da de
gik ned ad trappen og ind i Løvens Hule.
Foran løverne stod Psykoterapeuterne med Betina Buono i
spidsen. På den anden side af gulvet sad investorerne klar til at pille
forretningsmodellen fra hinanden og finde ud af, om der gemte sig en god
investering i de tre personer foran dem.
Psykoterapeuterne fra Falster sikrer investering
Betina Buono de andre fra Psykoterapeuterne deltog i DR's Løvens Hule og sikrede sig en millioninvestering fra Louise Herping Ellegaard.
Virksomheden, der fokuserer på uddannelse og terapi, har oplevet betydelig vækst dens første fem år.
Løverne kendte dog ikke hele planen. For hjemmefra havde
Betina Buono allerede udset sig, hvem hun helst ville gå ud af hulen sammen
med.
Gør det selv
Psykoterapeuterne er vokset ud af et langt arbejdsliv med
fokus på udsatte mennesker. Betina Buono drev i 18 år et opholdssted i Frejlev
og uddannede sig samtidig til psykoterapeut. Da det til sidst blev for svært at
holde opholdsstedet kørende, lukkede hun det i december 2018.
Annonce
Hun tog efterfølgende job et på et andet Psykoterapeutisk
institut, men savnede at kunne sætte retningen selv.
– Hvis jeg er et sted, hvor jeg synes, at tingene kan gøres
bedre, og jeg så ikke kan få lov til det, så starter jeg bare mit eget,
fortæller Betina Buono.
Godkendelsen til at starte nyt kom 3. marts 2021, og
Psykoterapeuterne blev til et institut, der både uddanner og underviser, og som
rykker ud i kommuner – særligt jobcentre – med kurser og kompetenceløft.
Virksomhedens primære lokationer er i Aarhus og Køge, men
den holder også til ved en klinik Nykøbing Falster, hvor de har terapi.
10 intense minutter
Tilbage i hulen granskede Jesper Buch, Louise Herping
Ellegaard og de andre løver alle aspekter af virksomheden. Hvor meget omsætter
den for, hvad er likviditetsgraden, dækningsgraden og hvor store er
personaleomkostningerne egentlig.
Alle sten blev vendt i det lange møde med iværksætterne, som
i programmet på DR er kortet ned til 10 minutters intenst tv.
Betina Buono svarede for sig, sammen med sønnen Philip og
medarbejderen Tobias.
Da de tre stod i Løvens Hule, var det fem år siden, at
Betina Buono først startede virksomheden. På den tid har den vokset sig til en
omsætning på 5,8 millioner kroner i 2024/25.
Og i år går det endnu vildere for sig. Foreløbigt
budgetterer virksomheden med en omsætning for dette regnskabsår på 9,46
millioner kroner.
Annonce
Løverne bider fra sig
Har man før set Løvens Hule, kommer det måske ikke som en
overraskelse, at Jesper Buch sidder klar med kritiske spørgsmål til den
håbefulde virksomhed.
– Jeg synes, at det er vildt, at I omsætter for 10
millioner, og faktisk ikke er i stand til at forklare, mig, hvad I laver. Jeg
har forstået psykoterapeut-uddannelsen, men jeg har stadig ikke forstået, hvad
det er for et produkt, der omsætter for 10 millioner, konstaterede han.
Svaret er, at Psykoterapeuterne har skabt en solid
forretning på at uddanne nye psykoterapeuter. Ifølge de tal, som blev
præsenteret i Løvens Hule, er mere end 200 personer i gang med en uddannelse
hos dem.
Hver betaler de 45.000 kroner om året for undervisning i
fire år.
Klinik i Nykøbing
I klinikken i Nykøbing møder vi Betina og Christian Buono,
der dagligt tager imod klienter i det lille lokale.
Christian Buono forklarer, at psykoterapi adskiller sig fra
psykologien og psykiatrien ved at være en mere praktisk orienteret tilgang.
Hvor førstnævnte starter mere teoretisk ud, og først senere bliver praktisk,
kan man med denne uddannelse i hånden gå direkte ud i verden og begynde at
hjælpe andre.
Christian Buono beskriver, at de i Psykoterapeuterne blandt
andet hjælper mennesker med stress og med at håndtere tanker og bekymringer,
der hober sig op. Tankerne, siger han, kan vokse sig fra små bekymringer til
altoverskyggende grublerier og blive til overtænkning. Det kan ifølge Christian
og Betina Buono påvirke mennesker i hverdagen – både psykisk og fysisk.
– Og så begynder det at fylde. Jeg har typisk et billede af,
at vi kører derudad i livet, men så begynder vi at koble alle de her
tanker på, som var de togvogne. Det bliver tungere og tungere, og nogle
gange kan vi have den her oplevelse af, at vi går helt i stå.
Annonce
I den slags tilfælde hjælper de blandt andet klienter med at lære af tankerne, i stedet for at lade tankerne dominere alt.
Jackpot
Psykoterapeuterne er et familieforetagende ejet af Betina
Buono og hendes mand Christian Buono. Sønnen Philip Buono ejer også en del af
virksomheden.
Før de gik ind i løvens hule, vidste Betina Buono præcist,
hvad hun ville have med ud ad døren.
– Vi havde brug for, og vi ønskede Louise Herping, siger
Betina Buono.
Da det blev tid til, at løverne skulle afgive deres bud,
faldt de én efter én fra. Flere af dem med henvisning til, at Louise Herping
Ellegaard var bedst egnet til at indgå i Psykoterapeuterne.
Hun kom med et bud, og Betina Buono leverede et modbud: 10
procent af virksomheden for 1 million kroner.
Det blev der givet håndslag på, og Psykoterapeuterne forlod
Løvens Hule med en solid investering i ryggen og Louise Herping Ellegaard som
medejer.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu