Illustrationen viser her en del af planerne for havnen i Nykøbing med boardwalk, hotel, boliger og et nyt rådhus. Illustration: Guldborgsund.dk/havnebyen
Rådhuset prioriteres i ny havneplan
Guldborgsund Kommune har lagt en ny 10-årig tidsplan for udviklingen af havnen i Nykøbing Falster. Her er det kommende rådhus blandt de projekter, der nu bliver prioriteret i den næste fase.
Det kommende rådhus på havnen i Nykøbing Falster ligger helt fremme i den nye tidsplan for Havnebyen Guldborgsund.
Økonomi- & Erhvervsudvalget har principgodkendt planen for de kommende 10 år, og her bliver rådhuset sammen med nye boliger og det planlagte hotel fremhævet som nogle af de projekter, der skal arbejdes videre med først.
Kommunen skal ikke selv opføre rådhuset, men skal efter planen leje sig ind i den kommende kontorbygning.
- Med den her plan lægger vi vægt på at udvikle de områder, hvor folk skal bo, overnatte og arbejde, siger borgmester Simon Hansen (S).
Andre projekter må vente
Annonce
Borgmester Simon Hansen (S). Arkivfoto: Michael Patrick Larsen
Samtidig bliver andre dele af den samlede havneplan placeret længere ude i fremtiden.
Bastebrohuset, der skal rumme blandt andet bibliotek, museum og andre institutioner, forventes først sat i gang i 2036.
I de kommende år skal kommunens egne investeringer især bruges på den nødvendige infrastruktur omkring byggerierne. Det gælder blandt andet veje, cykelstier, parkering, opholdsarealer og forsyning.
Planen er samtidig, at de næste byggegrunde skal sendes i udbud inden udgangen af 2028.
Simon Hansen peger på, at kommunen også skal have råd til at vedligeholde skoler, dagtilbud, plejecentre og andre kommunale bygninger.
Den nye 10-årige investeringsplan bliver en del af de kommende budgetforhandlinger for 2027-2030 og skal derefter vurderes på ny hvert år.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker