En bilist, der tirsdag drønede igennem Rødbyhavn, vil prise sig lykkelig for, at den højre fod ikke lige var en smule tungere.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis ATK-vogn holdt nemlig klar til at fange fartsyndere i Havnegade. Og her var den en med rigtig meget fart på.
Fartgrænsen lyder på 50 kilometer i timen, men én bilist blev målt til hele 95 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Den heftige overskridelse giver "kun" en bøde og betinget frakendelse. Havde farten været over 100 kilometer i timen, var den straks værre.
Så havde der nemlig været tale om vanvidsbilisme, hvilket havde resulteret i både en ubetinget frakendelse af kørekortet og beslaglæggelse af køretøjet.
Annonce
Fartkontrollen var den eneste på Lolland og Falster i løbet af tirsdagen.
ATK-vognen holdt i Havnegade fra klokken 9.34 til 13.24. I løbet af de knap fire timer kørte 212 køretøjer forbi kontrollen, hvoraf 19 af dem kørte for stærkt.
Seneste artikler
NFC jagter historisk rekord: - Vi tager til Amager for at hente tre point
Sparkede ansat i maven: - Jeg slår dig kraftedeme ihjel
Millioner kan blive guld værd for Sydhavsøerne
To sigtet for butikstyveri: Gemte varer i barnevogn
Omstridt centerchef hjemsendt fire dage efter kritisk rapport
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland