Årets Nykøbing Falster Revy er blevet flot modtaget af både gæster, der møder talstærkt op, og anmeldere, der kvitterer med flotte anmeldelser. Foto: Jakob Poulsen
Rekord-revy sælger over 21.000 billetter: - Det vælter ind med gæster
Både anmeldere og gæster er svært begejstrede for årets Nykøbing Falster Revy. Direktør Mickey Pless har aldrig oplevet noget lignende.
Det revyhungrende folk har indtaget Nykøbing, og billetterne går som varmt brød.
Det fortæller revydirektør i Nykøbing Falster Revyen Mickey Pless, der står med armene over hovedet på teateret i Nykøbing.
En uge inde i revyperioden bliver billetterne revet væk, og der er solgt 21.000 af slagsen, hvilket svarer til 85 procent af billetterne.
- Det stikker fuldstændig af. Vi har åbenbart ramt noget, som folk er meget begejstrede for, siger Mickey Pless, der fortæller, at det vælter ind med gæster.
Revyen har ramt noget folkeligt og noget, der rører folk.
- Vi niver os simpelthen i armen lige nu. Vi har altid et skønt billetsalg, men vi har aldrig oplevet så stor interesse for at få billetter som nu. Hele holdet med Jeanne Boel i spidsen har ramt en revy, som er folkelig, politisk og rørende på samme tid. Det er sjældent, at både gæster og anmeldere er så enige, men det er de altså i år. Og det mærker vi tydeligt på efterspørgslen, lyder det fra revydirektøren.
Han fremhæver især et nummer om ensomhed, der rører folk. Derudover fremhæver han deres afsluttende kærlighedshilsen til Keld Heick, som folk bliver rørt over.
Revyen har fået flotte anmeldelser på både fire, fem og seks stjerner, og det smitter af på billetsalget.
- Der er en helt særlig stemning på teateret for tiden. Publikum griner, klapper og bliver rørt, og mange fortæller os, at de går herfra med følelsen af at have oplevet noget helt særligt. Det er den største anerkendelse, vi kan få, lyder det fra revydirektøren.
- Et helvede
Mickey Pless troede, det var en ulempe, at ligge som den sidste revy i forhold til regeringsforhandlingerne.
- Det har været et helvede at skulle skifte alle de numre ind og ud, siger han.
Men de lange forhandlinger har vist sig at være en fordel.
- Vi har haft muligheden for at få noget meget aktuelt politisk med, forklarer revydirektøren.
Annonce
To ekstra forestillinger
På grund af den massive efterspørgsel på billetter har revyen sat to ekstra forestillinger til salg.
Det er den 11. august og den 22. august, der er den indtil videre sidste forestillingsdag.
Revyholdet består i år af Annette Heick, Gordon Kennedy, Bente Eskesen, Karsten Jansfort, Sebastian Harris og Mickey Pless.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned