Rekordmange vil arbejde bag tremmer: Derfor drømmer Philip og Carla om at passe på kriminelle

“Du træder nu ind i et lukket fængsel med høj sikkerhed.”

Hvis turen gennem diverse scannere, spørgsmålene om elektronik og andre ejendele samt afleveringen af billed-ID øjeblikke forinden ikke allerede har gjort alvoren klar, efterlader skiltet ved indgangen til den store, grå og åbne gård ingen tvivl.

Selvom mange ulykkelige skæbner ender lige netop her i Storstrøm Fængsel, er tirsdag en glædens dag.

Dagen markerer nemlig uddannelsesstarten for omtrent en snes håbefulde elever i fængslet på det nordlige Falster.

Der er massiv mangel på fængselsbetjente. Men efter årevis med alt for få elever på uddannelserne vil rekordmange nu iføre sig den lyseblå uniform.

Fem ad gangen

Ved første øjekast ligner det en første skoledag som så mange andre.

Folk står i små klynger og taler sammen. Der bliver grinet. Der bliver forklaret.

Men man fornemmer også en vis grad af alvor.

- Er der nogen, der har mobiler, smartwatches, AirPods, andet? spørger en kvinde i uniform bag en glasvæg. Hendes stemme er en smule forvrænget.

Der er nemlig strenge regler. Ingen apparater, der gør det muligt at kommunikere med omverdenen, må komme med ind på "den anden side". Imens står alle nærmest som sild i en tønde i den lille sluse, inden de bliver lukket ind fem ad gangen.

Selvom jeg godt ved, jeg har alt på det rene, går jeg alligevel rundt med en unaturlig frygt for at gøre et eller andet forkert. De mange sikkerhedsforanstaltninger og uniformerne overalt får en til at rette ryggen en ekstra gang.

Rekordstort optag

Tirsdag starter i alt 123 nye elever i de danske fængsler. Det er ny rekord for enkeltoptag i nyere tid.

Når man lægger tallet sammen med antallet af elever, der er startet tidligere på året, kommer optaget for 2026 helt op på 280 nye elever, hvilket er det højeste i syv år.

Storstrøm Fængsel har siden 2025 samlet både undervisning og praktik på matriklen. Her starter tirsdag omkring 20 nye elever fordelt på uddannelserne til fængselsbetjent, værkmester og sikkerhedsbetjent.

Langt de fleste af de nye elever skal uddanne sig til fængselsbetjente. En af dem er 44-årige Philip Brøx.

Efter 20 år som leder inden for både butiks- og restaurationsbranchen vil han nu noget helt andet.

- Som en tidligere kollega engang sagde: "Det er ikke meningsfuldt at stille en yoghurt på hylden", siger han.

- Jeg var lidt en bisse

Den 44-årige mand, der for fire år siden flyttede med sin familie fra Roskilde til Falster, fortæller, at han selv har "en broget fortid".

- Jeg var lidt en bisse som ung. Jeg kunne selv være endt her, forklarer han.

I flere år har han overvejet at skifte spor og uddanne sig til fængselsbetjent. Nu føles tidspunktet rigtigt. Han har været ledig siden januar, og familielivet er “faldet godt på plads”.

Svaret falder prompte, da han bliver spurgt til bevæggrunden for at blive fængselsbetjent.

- Hvis jeg kan gøre en forskel for bare én person og få en resocialiseret, så de ikke vender tilbage til kriminalitet, er jeg lykkelig. Det er den allerstørste motivation, siger han.

En varm velkomst

En tur over den grå gårdsplads senere bliver det igen klart, at det jo er en glædens dag.

Ind i en bygning, op ad trappen – og så ankommer vi til en hel modtagelseskomité, der smiler og rækker hånden frem.

"Velkommen til. Velkommen til," lyder det fra kommende kolleger og chefer til de nye ansigter, der allerede har fået deres egen uniform og blender godt ind.

Der er linet op med kaffe, kage og orange ferskendrik i glassene. Med taler bliver de nye elever budt velkommen.

- Man hører ikke lige så tit de gode historier

En anden, der denne dag tager hul på et helt nyt kapitel som fængselsbetjentelev, er 25-årige Carla Sauvstrup fra Nykøbing.

Det er ikke nyt for hende at arbejde med mennesker, men hun har været vant til en noget anden målgruppe.

- Jeg er uddannet pædagogisk assistent og har arbejdet på børne- og ungehjem. Men jeg kunne bare mærke, at nu skulle jeg prøve noget andet og lave noget, der udvikler mig mere som menneske, siger hun.

Efter at have set flere opslag om at blive fængselsbetjent læste hun op på faget. Og så blev hun kun mere grebet af tanken.

Især den pædagogiske del af arbejdet tiltaler hende, og hun nævner også hurtigt "resocialisering" som sin helt store motivation. Hun drømmer om at være med til at give mennesker en ny chance.

- Man er ikke nødvendigvis et dårligt menneske, bare fordi man er kommet på kant med loven, understreger hun.

Hun mener ikke, at hendes unge alder gør hende dårligere end sine ældre medstuderende. Tværtimod kan det være en fordel i nogle situationer - blandt andet fordi mange indsatte også er unge.

- Jeg tror, det gør mig mere nysgerrig på nogle andre ting og giver mig mulighed for at møde dem et andet sted, forklarer Carla Sauvstrup.

Hun erkender, at der er nogle risici forbundet med at arbejde i et fængsel. Flere pårørende er da også "lige stoppet op", når hun har fortalt, at hun skal til at læse til fængselsbetjent. Men det afskrækker hende på ingen måde.

- Man hører jo oftest skrækhistorierne fra et fængsel, men det er jo ikke hele fortællingen. Man hører ikke lige så tit de gode historier. Det motiverer mig også at være med til at sprede dem, lyder det fra Carla Sauvstrup.