Mus kan se søde og uskyldige ud, men mennesker kan blive alvorligt syge af smitte fra deres afføring. (Arkivfoto).Libor Sojka/Ritzau Scanpix
Romkugler trækkes tilbage efter fund af muselort
Ved en fødevarekontrol fredag er der fundet sport af skadedyr, der kan have forurenet chokolade i romkugler.
OffentliggjortSidst opdateret
Trøffel-romkugler fra Selected Gourmet Group bliver trukket tilbage, efter at der er blevet fundet muselort på virksomhedens ejendom.
Det skriver Selected Gourmet Group i en pressemeddelelse.
Der er specifikt tale om trøffel-romkugler med bedst før dato fra 20. juli til 27. august 2025. Romkugler med andre bedst før datoer er ikke omfattet af tilbagekaldelsen.
Romkuglerne kan have været i kontakt med mus, lyder det.
Ved en fødevarekontrol fredag er der fundet sport af skadedyr, der kan have forurenet chokoladen, skriver Selected Gourmet Group.
Annonce
Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere romkuglerne tilbage til den butik, hvor man har købt dem. Alternativt kan man smide dem ud.
Selected Gourmet Group, som producerer chokolade, forventer, "snarest" at være klar med nyproducerede varer.
Virksomheden har adresse i Tølløse på Sjælland.
Mus kan bære en række sygdomme eller bakterier, som blandt andet kan overføres til mennesker gennem musenes urin og afføring.
Det gælder blandt andet salmonella, som kan spredes til mennesker fra mus gennem inficeret mad eller drikke eller fra indåndet støv. Det skriver skadedyrsbekæmpelsesvirksomheden Anticimex på sin hjemmeside.
En salmonellainfektion kan give symptomer som diarré, kvalme og opkast.
Virksomheder har pligt til at sikre sig mod skadedyr, som kan have betydning for fødevaresikkerheden.
Hvis der kommer skadedyr ind i virksomheden alligevel, er det virksomhedens ansvar at bekæmpe dem.
Hvis der er fundet gnavere som eksempelvis mus eller rotter anbefaler Fødevarestyrelsen at udlægge mel eller talkum og derefter holde absolut ro i lokalerne i op til 48 timer.
Hvis det kan sandsynliggøres, at der ikke længere er gnavere til stede kan virksomheden genåbne.
Annonce
Det kræver dog, at fødevarer, som kan have været i kontakt med skadedyrene er fjernet, og at den nødvendige rengøring er iværksat.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde