Kultur

Oversigten over festivalen kommer senere, men Folketidende har fået lov at smugkigge lidt på forhånd. Foto: Nicklas Linnemann

Så mange liter øl er der klar til Senior Festivalen

Hvor mange billetter er der solgt til forsalg? Hvor mange år er festivalen blevet afholdt? Og hvor meget øl skal der drikkes for at tørlægge Senior Festivalen i Marielyst?

Offentliggjort Sidst opdateret

Senior Festivalen

Festivalen flyver af staben 23. og 24. juli.

Her møder op mod 2.000 seniorer op og nyder sommeren i Marielyst, der normalt har 633 indbyggere, ved højskolen.

I løbet af de to dage er der 14 koncerter, hvor blandt andre Anne Linnet spiller onsdag aften.

Der er også debatter, talks og workshops i løbet af festivalen.

Når Marielyst Højskole afholder Senior Festivalen, skal mange ting spille.

Selvom det ikke er alle tallene, der endnu er på plads for festivalen, kan man begynde at sammenligne 2025 med det seneste år.

I 2024 slog hele 1.762 gæster turen forbi Senior Festivalen, i år er der solgt 1.490 billetter i forsalg, og forstanderen på Marielyst Højskole, Jesper Lorentz Bertelsen, forventer, at der sælges nogle flere billetter på festivalsdagene.

Der var fire scener og 52 arrangementer i 2024. I år er der tre scener og 39 arrangementer.

De uvisse

For 2025 mangler tallene for øl-indtaget, mad og vejr, men hvis man kigger på det forrige år, kan det pege i retning af, hvad man kan forvente.

Der blev drukket 1.685 liter øl, spist 1.250 sandwiches og 2.300 frikadeller. 30 kilo mel blev brugt til kage, mens de besøgende drak 745 liter kaffe.

Vejret ser allerede ud til at blive mindre "godt", da der i 2024 faldt 0,0 millimeter regn og var 23,2 solskinstimer.

Og så var der 116 gæster med navnet Hanne, Kirsten, Bente, Bjarne, Finn eller Jens.

Jesper Lorentz Bertelsen forsikrer Folketidende om, at festivalen på ingen måder løber tør for øl, da de er lovet en bundløs mængde af Krenkerup Bryggeri.