Der er sat en stopper for en stor solcellepark på Skjørringe Gods, efter Styrelsen for grøn arealomlægning har nedlagt veto. Foto: Jonas Højlund
Sætter en stopper for flere års arbejde: - En spand koldt vand i hovedet
På trods af politisk vilje og lokal opbakning, ser et stort solcelleprojekt på Falster nu ud til ikke at blive til noget. Tidligere udvalgsformand kalder det "frustrerende og bekymrende".
Som tidligere formand for Teknik-, Natur- og Miljøudvalget og nuværende medlem af udvalget har Annemette S. Johnsen (SF) arbejdet med projektet om solcelleparken på Skjørringe Gods i flere år, og hun er irriteret over tempoet i beslutningerne, som hun ryster på hovedet over.
- Hvis det ikke er lokale forhold, der gør, at det er svært at få projekter igennem, så kommer benspændene fra statens side. Samtidig med, at de siger, vi skal nå de her CO2-mål i 2030, så spænder de ben for os, så vi ikke kan komme ud af stedet, siger hun.
- Det er en spand koldt vand i hovedet, siger Annemette S. Johnsen og kalder beslutningen "frustrerende og bekymrende".
Lokal opbakning
Annonce
Lokalt er der netop opbakning til solcelleprojektet omkring Skjørringe Gods, hvor borgergruppen Grønt Naboskab har været særdeles aktiv og interesseret i solcelleparken på det centrale Falster.
Næstformand i Natur-, Teknik-, og Miljøudvalget, Annemette S. Johnsen, er frustreret over Styrelsen for grøn areaelomlægnings beslutning om at sætte en stopper for et storstilet solcelleprojekt på Skjørringe Gods. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Og ligesom formand Henrik Høegh-Andersen (V) betoner hun den store lokale opbakning til projektet.
- Når beboere i området siger: "Det her vil vi rigtig gerne. Tag jer nu sammen, politikere. Kom i gang. Hvad venter I på?", så er det ekstra ærgerligt, at det nu ser ud til at være aflyst, siger Annemette S. Johnsen.
- Når der både er politisk og borgeropbakning, så burde det være lige til højrebenet, forklarer hun.
Men sådan har det ikke vist sig at være.
- Det er rigtig ærgerligt og meget mærkeligt, siger Annemette S. Johnsen.
Solcelleparken var berammet til at fylde 220 hektar på arealerne omkring Skjørringe Gods og skulle kunne producere 300.000 megawatt-timer.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Formand: Det kom sgu som lidt af et chok
Fanformand ked af stjernes farvel
Farvel topscorer: Stjerne forlader klubben
Ekstraordinært Venstre-møde: Det mener de lokale medlemmer
Venstre indkalder til ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland