Det var meningen, dronning Margrethe skulle have været med til den store brofest første weekend i juni, hvor den nye Storstrømsbro, der bærer den forhenværende regents navn.
Hun måtte melde afbud efter flere indlæggelser i maj, og i stedet blev hendes barnebarn, kronprins Christian, sendt.
Men Dronning Margrethe II's Bro skulle altså indvies af dronningen på den ene eller anden måde.
Mandag fik dronning Margrethe endelig chancen for at lægge vejen forbi og opleve broen med sine egne øjne.
Annonce
Hun sejlede nemlig under broen ombord på Kongeskibet Dannebrog.
"En særlig cirkel blev fuldendt, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe mandag sejlede under Dronning Margrethe II’s Bro, hvor Hans Kongelige Højhed Kronprinsen tidligere på sommeren havde repræsenteret Hendes Majestæt ved den officielle indvielsesfejring," skriver Kongehuset i et instragram-opslag.
Her lyder det også, at den originale skitse af broen, som kronprinsen fik overdraget af Vejdirektoratet ved brofesten, i sidste uge endte i hænderne på dronning Margrethe.
Og så fik både Guldborgsund-borgmester Simon Hansen (S) og Vordingborg-borgmester Michael Seiding Larsen (V) lov til at komme med om bord på mandagens sejltur.
"Nu har Dronning Margrethe med egne øjne også oplevet den nye bro fra vandsiden. Dronning Margrethe havde i den anledning inviteret borgmestrene fra Guldborgsund og Vordingborg Kommuner samt repræsentanter fra Vejdirektoratet med ombord på Dannebrog" lyder det i opslaget.
Dronningen fik en sejltur på Storstrømmen. Foto: Kongehuset
Humøret var højt, da dronning Margrethe fik lov at kaste blikket på den nye bro. Foto: Kongehuset
Vordingborg-borgmester Michael Seiding Larsen holder tale for dronningen. Med om bordet er også Guldborgsund-borgmester Simon Hansen og repræsentanter fra Vejdirektoratet. Foto: Kongehuset
Kronprins Christian overdrager broskitsen til sin farmor. Foto: Kongehuset
Dronning Margrethe bladrer i et katalog, der omhandler den nye bro. Foto: Kongehuset
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
To kæmpe brag flænsede den stille nat
Formand: Det kom sgu som lidt af et chok
Fanformand ked af stjernes farvel
Farvel topscorer: Stjerne forlader klubben
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde