Forleden kunne Knuthenborg Safaripark byde velkommen til et helt nyt familiemedlem.
En helt ny girafkalv har nemlig meldt sin ankomst i dyreparken på Lolland.
Og det var en helt særlig oplevelse, som både ansatte og gæster fik, da fødslen gik i gang ude på "savannen".
Her ses den lille nye girafkalv. Foto: Knuthenborg Safaripark
- Det er altid noget særligt, når der bliver født en dyreunge i parken, men giraffer er i en klasse for sig. Fødslen sker stående, og der er meget, som kan gå galt. Derfor er vi utroligt lettede og glade for, at alt gik godt – også selvom det blev en lang fødsel, fortæller Jane Trolle, chef for dyreafdelingen i Knuthenborg Safaripark, i en pressemeddelelse.
Den nyfødte girafkalv var knap to meter høj og vejede 125 kilo. Det lyder videre, at det kun sker få gange om året, at en giraf fødes i Danmark.
Annonce
De første timer er afgørende for en nyfødt girafkalv - både ude i den vilde natur og hos Knuthenborg.
Nu er antallet af giraffer nået op på otte. Foto: Knuthenborg Safaripark
På Lolland handler det dog ikke om fare for rovdyr, som tilfældet er i Afrika, men mere om, hvorvidt moren tager ungen til sig.
- Vi fulgte kalven tæt de første timer og var klar til at træde til, hvis noget gik galt. Men den står nu sikkert på benene og følger sin mor trygt rundt i flokken. Det er den bedste start, vi kunne ønske os, lyder det fra Jane Trolle.
Med den seneste familieforøgelse bor der nu otte giraffer i Knuthenborg.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde