Kystlivredderne gør klar til deres sidste dag på de danske strande. Til og med onsdag klokken 18.00 er de stadig at finde på stranden i Marielyst. Foto: Trygfonden Kystlivredning
Onsdag 20. august er sidste chance, hvis du ønsker en kølig dukkert i havet med opsyn fra livredderne.
Ferien er slut for skoleeleverne, og mange er tilbage på arbejdet. Det betyder, at Trygfondens livreddere også drosler ned for deres tilstedeværelse på strandene.
Det falder dog sammen med en uge, der byder på både varme temperaturer og masser af sol, men det er altså sidste chance, hvis strandturen skal kombineres med opsyn fra en livredder.
- Det ser ud til, at vi får en god og lun afslutning på badesæsonen, og forhåbentligt vil mange benytte muligheden for et par sidste ture i vandet, mens livredderne endnu er til stede på strandene, siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning, i en pressemeddelelse.
I løbet af sæsonen har livredderne været i kontakt med rigtig mange strandgæster, tilføjer han.
Annonce
- Vi håber, at det har bidraget til, at endnu flere er blevet opmærksomme på, hvilke forholdsregler man skal tage for at få en tryg og sikker badetur.
Sidste uge var der intet mindre end fem livreddende førstehjælpsaktioner på de danske strande, hvor personer enten var blevet fanget i fralandsvind, havde fået problemer med SUP- eller surfeboards eller var gået i panik i vandet. Dog var der ingen tilfælde i Marielyst.
Her har der i løbet af den forgangne uge været to førstehjælpsaktioner, seks forebyggende aktioner og 84
oplysende indsatser.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
-
Livredderne vil gerne have besøg af børnehavebørn og skoleelever, der vil se
livreddertårnet og høre om, hvordan man bedst passer på sig selv og andre, når
man er på stranden og i vandet. Det kan både give en dejlig dag med
kammeraterne og samtidig give børnene nyttig viden, som de kan tale videre om i
klassen og med familien derhjemme. Er man interesseret i livredderfaget, kan
man også komme forbi og få en snak med livredderne om, hvordan man kan blive en
del af holdet til fx næste sommer. Vi hører altid gerne fra unge, der har lyst
til at arbejde som livredder – og det kan kun anbefales, siger Anders Myrhøj.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker