Skæv og maskeret mand på knallert legede med kanonslag: Røg direkte i fængsel
Der var nok at skrive rapport om, da politiet i weekenden standsede en 31-årig mand i Nakskov. Episoden endte med, at manden blev smidt direkte i fængsel.
Det lyder som noget fra en film med Jim Carrey på rollelisten.
Dog er der ikke tale om fiktion i politiets døgnrapport fra den forgangne weekend.
Her figurerer nemlig en opsigtsvækkende historie om en 31-årig mand på en knallert.
Direkte i fængsel
Et par patruljerende betjente observerede natten til søndag klokken 0.54 manden, der heller ikke gjorde meget for at undgå opmærksomheden.
Annonce
Han kom drønende på knallert ad Forsyningsgaden i det centrale Nakskov. Kort forinden havde manden affyret et kanonslag, og da han kom nærmere betjentene, kunne de se, at han ikke bar styrthjelm. I stedet bar han en form for maskering.
Den aparte opførsel gav politiet en god grund til at få fat i manden. Derfor satte betjentene efter ham til fods.
Det lykkedes at få fat i knallertkøreren - ikke fordi han stoppede op af lyst, men fordi han kørte ind i et vejskilt. En narkometertest afslørede, at manden var narkopåvirket. Efterfølgende er der taget en blodprøve, der endeligt skal fastslå, hvad han var påvirket af.
Endnu værre for manden var, at det viste sig, at han var udeblevet fra afsoning.
Derfor blev han anholdt, sigtet for at overtræde fyrværkeriloven, for flere overtrædelser af færdselsloven - og så blev han kørt direkte i fængsel til sin afsoning.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet