Skal rygmærkerne ud af Nakskov? Politikerne reagerer
Bandidos' støtteorganisation Inmortales MC er mødt af heftig modvind andre steder i Danmark, hvad siger de lollandske politikere til deres tilstedeværelse?
De Udødelige, som motorcykelklubbens navn, Inmortales, betyder, har været igennem en større mediestorm gennem de seneste uger. Klubben holder til i blandt andet Nakskov, hvor den har ligget i over et år.
Inmortales ville udvide til Fyn, men her blev de mødt af en kold skuldre og mulig udelukkelse af deres lokaler, fordi klubben offentligt støtter Bandidos. Det er de fynske lokalpolitikere og politi, der står bag forsøget på at udelukke dem fra Odense Kommune.
Fra politikere og politi i Odense er tonen skarp overfor motorcykelklubben. Men på Lolland er stemningen helt anderledes. Politiet på sydhavsøerne ser ingen fare ved Inmortales i Nakskov, der har heller ikke været registreret nogen problemer med klubben.
Odense-politikerne er helt oppe at ringe over Inmortales, men hvad synes Lollands politikere om motorcykelklubben? Klik på ansigterne nedenunder for at se, hvad de har svaret.
Bør Lolland Kommune smide Inmortales ud af Nakskov?
Annonce
Grid with Overlay and Factbox
Klik
"Jeg har ikke modtaget information fra politiet om, at vi som kommune bør reagere. Får vi det, vil vi naturligvis bruge de redskaber, vi har. Vi tolererer ingen form for rockerkriminalitet og utryghed lokalt."
Holge Schou Rasmussen (S). Arkivfoto: Anders Knudsen
Klik
Har ikke en holdning og henviser til politiet.
.Tine Vinther Clausen (V). Arkivfoto: David Arnholm
Klik
"Nej, smid dem ud af kommunen."
Leo Christensen (Løsgænger). Arkivfoto: Anders Knudsen
Klik
Er ikke vendt tilbage på Folketidendes henvendelse.
Lars Christiansen (SF). Arkivfoto: Anders Knudsen
Klik
Har ikke en holdning til sagen før der er konkrete problemer.
Henning Rasmussen (Din Stemme). Arkivfoto: Anders Knudsen
Klik
"Jeg er ikke bekendt med at politikere eller administration har modtaget henvendelser om at de er til gene. Hvis de er til gene vil jeg stærkt opfordre de generede borgere om at henvende sig."
Birthe Lauridsen (Enh). Arkivfoto: David Arnholm
Klik
"Har ikke yderligere til sagen."
Henrik Jacobsen (K). Arkivfoto: Anders Knudsen
Klik
Alle partier i byrådet er blevet kontaktet via sms i sommerferien. Derfor er det ikke alle byrødder, der har fulgt med i historien, eller har svaret.
Sådan gjorde vi.
Svarene fra Lolland Kommunes byråd er langt mere tilbageholdende, end deres kollegaer mod vest. Kun ét medlem af de adspurgte ønsker aktivt at skille sig af med Inmortales MC i Nakskov, hvorimod flere mener, at man bør afvente, at politiet opfordrer til handling.
Som Birthe Lauridsen (Enh) siger, har der ikke været nogen bekymringshenvendelser fra borgere eller politi.