Hvad der var sket med Skiltevaskerens tuktuk, hang i månedsvis som en gåde i luften. Nogen havde i løbet af maj-natten stjålet Vaskebjørnen, som Emil Krogh Petersen brugte som køretøj, når han skulle vaske Nakskovs beskidte skilte.
Hvor den nu var henne, savnede Emil Krogh Petersen og resten af Nakskov svar på.
Torsdag kunne Folketidende så fortælle, at der for nu var sat et trist punktum.
Tuktukken var fundet, fuldstændig udbrændt ved skovbørnehaven Trekløveren.
Her ses Emil Krogh Petersen med tuktukken "Vaskebjørnen", inden den blev stjålet og senere brændt. PrivatfotoPrivatfoto
Nakskov Handel og Erhverv ejede tuktukken, som Emil Krogh Petersen kørte i.
Annonce
Og formanden Peter Dan Petersen var da også godt vred over, at nogen har kunnet finde på at brænde den af.
- Der må sidde en med forfærdeligt røde ører og en rigtig skidt samvittighed over det. Det er ubeskriveligt, og det må være en meget, meget grim og slet person, sagde han
Tidligt fredag morgen modtog politiet og brandvæsenet så en anmeldelse om en brand ikke langt fra Skiltevaskerens udbrændte tuktuk.
Nu på Bregnevej, godt og vel en kilometer fra børnehaven. Denne gang var det dog ikke en tuktuk, men en knallert, der var brændt af.
Det oplyser Bo von Würden, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Tuktukken er helt smadret. Foto: Presse-fotos.dk
Sammenhæng?
Både branden ved skovbørnehaven og knallertbranden på Bregnevej vurderer politikommissæren at være påsatte.
Vidner havde ifølge Bo von Würden ”hørt nogle stemmer” i forbindelse med knallert-afbrændningen.
Vurderer I, at der er en sammenhæng mellem de to brande?
- Det er ikke sikkert, at der er, men vi kigger ind i det, siger Bo von Würden, der understreger, at det er for tidligt at sige, om der faktisk er en sammenhæng.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde