Skov-begravelse: Stor interesse for at se deres kommende gravsted

Bente Fenjol har besluttet sig. Når hun ikke er her længere, skal hendes urne placeres ved et bøgetræ i Pandebjerg Skovbegravelsesplads. Ved hendes side skal veninden Annes urne ligge.

Som børn legede de to veninder i skoven, så det er helt naturligt for dem, at skoven også bliver det sidste sted de er sammen.

- Det er jo den vej, vi alle sammen skal, siger Bente Fenjol på 76 år.

Hun finder frem til træ nummer 151, hvor hendes søsters kæreste er stedt til hvile. Her ligger den første urne, der har fundet vej til Pandebjerg Skovbegravelsesplads. 

- Jeg elsker jo den her skov, hvor vi jo legede som børn, så jeg har aldrig været i tvivl om, at her skal jeg ligge, siger Bente Fenjol.

Hun er mødt op til rundvisning på skovbegravelsespladsen søndag eftermiddag. Og hun var langt fra alene. Der var 40 tilmeldte, men endnu flere benyttede sig af tilbuddet til at komme en tur i skoven, hvor enkelte anemoner tittede op gennem skovbunden.

Har en aftale

Ingelise Boe besøgte skovbegravelsespladsen med sin søster Anne-Marie Aagaard.

- Jeg har en syg mand og vi havde ellers aftalt, at vi skulle have vores aske strøet ud over havet. Men min mand kan ikke lide vand, så vi har i stedet valgt at få urnerne sat under træerne. Vi har været sammen i mere end 50 år, og vi skal også være sammen, når vi er døde, siger Ingelise Boe.

Ingen pynt

Søstrene kan se mange fordele ved at det sidste hvilested er i en skov. 

- Der er så skønt ude i naturen og der er heller ikke noget, der skal passes, siger Anne-Marie Aagaard. 

Man må nemlig ikke pynte skovbunden med lys, tegninger eller blomster.

I skoven er det naturen, der bestemmer, mens fuglene kvidrer og spætte hakker i træstammerne. 

Skovbegravelser er for alle, uanset trosretning, da jorden ikke er kirkeligt indviet.