Monika Faber Thygesen synes det er irriterende, at der er fjernet skraldespande i Nysted, hvor hun flere gange om dagen går tur med sin Batman. PrivatfotoPrivatfoto
Skraldespande er væk: - Måske har vi været for hårdhændede
Park og Vej bruger meget tid på at tømme halvfyldte skraldespande. Derfor skal antallet af skraldespande på slankekur.
Guldborgsund Kommunes Park og Vej har gennem det seneste år fjernet skraldespande rundt omkring i kommunen for at undgå at bruge tid på at tømme halvfyldte spande.
Mange i Nysted har undret sig over, at ganske mange skraldespande på stier og Skansen pludselig er fjernet.
Blandt andre Monika Faber Thygesen.
Forleden formiddag gik hun tur med sin hund Batman som hun plejer. Hun smed hundeposen i skraldespanden og gik hjem med sin hund. Da de gik samme strækning om eftermiddagen, var skraldespanden pist væk.
- Det er meget frustrerende, at der er fjernet så mange skraldespande, siger hun.
Samler affald op
Annonce
Monika Faber Thygesen synes det er irriterende, at der er langt mellem affaldsspandene og hun har straks brugt app'en "Giv et praj" for at gøre Guldborgsund Kommune opmærksom på, at der mangler skraldespande.
Det er meget frustrerende, at der er fjernet så mange skraldespande.
Monika Faber Thygesen, Nysted
- Jeg kan ikke have det, når der ligger cigaretskodder og snusposer i naturen, så jeg samler dem altid op og smider dem i den nærmeste skraldespand, siger hun.
Slankekur
Der er en forklaring på, hvorfor Monika Faber Thygesen og andre i Nysted skal gå længere for at finde en skraldespand. Det siger Søren Andersen, leder i Park og Vejdrift.
I hele kommunen er der tæt på 900 skraldespande og langt fra alle sammen bliver brugt. Derfor er Park og Vej i gang med at reducere antallet og nu er turen nået til Nysted.
Sammen med de medarbejdere, der tømmer skraldespandene, vurderer Park og Vej, om der er skraldespande, som ikke bruges og som derfor kan fjernes.
- Vi slanker antallet af skraldespande og nogle steder har vi måske været for hårdhændede og så kan det være, at vi stiller en skraldespand op igen, siger Søren Andersen.
Han har ikke noget bud på, hvor mange skraldespande, der fjernes i hele kommunen.
- Vores mål er, at de skraldespande, der bliver stående eller flyttes, bliver brugt. Det er ikke uden omtanke, at vi gør det, siger Søren Andersen, og tilføjer, at der bruges meget tid på at tømme halvfyldte skraldespande.
Vi slanker antallet af skraldespande og nogle steder har vi måske været for hårdhændede.
Søren Andersen, driftsleder i Park og Vej
Han opfordrer til, at hvis man er utilfreds med at en skraldespand er fjernet, så skal man bruge "Giv os et praj".
Annonce
- Vi kigger på alle henvendelser og måske revurderer vi, om der skal flere skraldespande op, siger han.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole