Den mand, der tidligt lørdag aften blev ramt af skud på en ejendom lidt nord for Søllested, skal onsdag i retten.
Manden blev sammen med tre andre anholdt i forbindelse med sagen, der blev udløst af et skud, men bunder i narkokriminalitet.
Men fordi manden var indlagt på hospitalet til behandling, havde han ikke mulighed for at møde personligt op til det første grundlovsforhør i søndags. Derfor blev han fremstillet in absentia, som det hedder, når den sigtede ikke selv kan møde op.
Her blev han sammen med de tre øvrige varetægtsfængslet frem til 19. december.
Nu er han så blevet så frisk, at han kan møde op i retten, og derfor bliver han fremstillet igen, så han får mulighed for at forklare sig, hvis han ønsker det.
§ 191. Den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år.
Angår overdragelsen en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særligt farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 16 år.
Kilde: retsinformation.dk
Den 54-årige, som affyrede skuddet, fortalte ifølge Ekstra Bladet, at udlejeren flere gange havde tyranniseret den 54-årige og andre lejere, og denne gang fik den 54-årige nok og affyrede et oversavet haglgevær mod udlejeren.
Fungerende politikommissær Mads Hauge Sørensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter over for Folketidende, at det er skudofferet, der nu skal fremstilles i grundlovsforhør.
Men af hensyn til politiets efterforskning vil anklageren anmode om lukkede døre ved retsmødet, og derfor ønsker Mads Hauge Sørensen ikke at sige ret meget mere om sagen.
Han oplyser dog, at den anholdte er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, der handler om overdragelse af narkotika til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder.
Det er en paragraf, der har en strafferamme på op til 10 års fængsel - i særligt grove tilfælde helt op til 16 år.
Ifølge Ekstra Bladet fandt politiet 864 gram amfetamin og 2,2 kilo hash på ejendommen, hvor skyderiet fandt sted.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker