Folketidendes TikTok-profil – og især profillens unge frontfigur, 18-årige Sofie Mølgaard – fik national opmærksomhed, da hun sammen med avisens digitale redaktionschef, Anne Mette Thrane, i morges gæstede Go’ Morgen Danmark. Her fortalte de om Folketidendes mål på vegne af Lolland-Falster: at Guldborgsund og Lolland kommuner skal have hele Danmarks største stigning i valgdeltagelsen blandt unge mellem 18 og 23 år ved kommunalvalget på tirsdag.
I studiet beskrev Sofie Mølgaard, hvordan hun gennem videoer, reportager og små hverdagshistorier på TikTok deler sine egne overvejelser som førstegangsvælger – og samtidig dækker valgkampen i øjenhøjde med sine mange følgere. Netop grebet med at lade en ung vælger fortælle til unge vælgere er, ifølge Anne Mette Thrane, et bevidst valg: – Det handler om relevans og troværdighed. Sofie når målgrupper, avisen traditionelt ikke rammer.
Fra unge kandidater til unges egne plakater
Folketidendes brede ungespor, der udover TikTok-indhold også tæller opbakning til initiativet ”Fremtidens stemmer”, unges egne valgplakater, særundersøgelser og et stort ungetillæg, skabt i samarbejde med 16 journaliststuderende fra RUC, har nu også sat Sydhavsøerne på det kommunale landkort med positive vibes.
Sofie Mølgaard fortalte, hvordan hun både interviewer kandidater, besøger vælgermøder og forklarer politiske temaer uden at tale ned – men heller ikke uden at stille svære spørgsmål. – Jeg viser, hvordan jeg selv navigerer i valgkampen. Det gør det lettere for andre at gøre det samme, sagde hun.
Annonce
Som en slet skjult opfordring til de mange kandidater i kommunerne, efterlyste Sofie en større tilstedeværelse på de medier, hvor de unge rent faktisk læser deres nyheder.
Demokratibus og forventninger før valgdagen
Til Folketidende uddyber digital redaktionschef Anne Mette Thrane, at vi på valgdagen planlægger at sende en særlig demokratibus på vejene for, i både praktisk forstand og som en markering af tirsdagens valgfest, at give de unge i vores to kommuner et lift til valgstederne.
Med det nationale tv-spot i ryggen håber både Sofie Mølgaard og redaktionen, at endnu flere unge på Lolland-Falster får øjnene op for, at deres stemme gør en forskel – og at et kommunalvalg faktisk også er et anliggende for de unge vælgergrupper.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker