Krimi

Arkivfoto: Niclas Jessen

Stanken spredte sig: 33-årig sigtet efter lednings-bål 

Politiet blev sent mandag aften kaldt ud til en anmeldelse om, at der var tændt bål i Nykøbing. Det viste sig at være et lidt usædvanligt bål.

Offentliggjort


Politiet rykkede mandag aften ved 22.45-tiden ud til en anmeldelse om, at der var tændt bål på en adresse i Nykøbing, og at der formentlig blev brændt plastik af på bålet, hvilket skabte lugtgener for de omkringboende.

Det viste sig ifølge politiets døgnrapport ganske rigtigt, at der var tændt ild i et bålfad, og at der blev brændt ledninger af.

Det var ifølge politiet en 33-årig mand, der havde tændt bålet. Han blev bedt om at slukke det igen og blev sigtet for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven.