Listen med sigtelser blev bare ved og ved med at vokse, da politiets udlændingekontrolafdeling mandag morgen kort før klokken 9 standsede en svensk bil, der netop var rullet i land fra færgen i Rødbyhavn.
Bilen var en udlejningsbil og havde fire mænd i alderen fra 20 til 27 år ombord, men ingen af de fires navne fremgik af lejekontrakten, og bilen var heller ikke forsikret.
Det blev en 21-årig mand sigtet for, men rækken af sigtelser stoppede langt fra der. Manden havde nemlig heller ikke kørekort eller gyldig rejselegitimation med, så han blev også sigtet for overtrædelse af færdselsloven og udlændingeloven.
Nægtede at oplyse navn og fødselsdato
Den 21-årige var dog ikke ene om at blive sigtet. En 26-årig mand nægtede at oplyse navn og fødselsdato, og det kostede ham en sigtelse for overtrædelse af retsplejeloven. Derudover blev der fundet adskillige receptpligtige tabletter i bilen, så den 21-årige og den 26-årige fik også en sigtelse for overtrædelse af lægemiddelloven.
Annonce
Der var også en sigtelse til en 20-årig mand, som ikke havde nogen gyldig rejselegitimation. Han blev sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.
Mens
politiet undersøgte de forskellige forhold, var de fire mænd anholdt, men de
blev løsladt igen først på eftermiddagen, fremgår det af politiets døgnrapport. Den
udlejningsbil, som mændene kørte i, blev efter aftale med det svenske
udlejningsfirma tilbageholdt, og de fire måtte derfor finde en anden måde at komme videre til Sverige på.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker