Sydhavsøerne

To F-35 kampfly fløj over Lolland og Falster lørdag eftermiddag. Her ses de over Nykøbing. Foto: Esben Cronbach-Christensen

Store kræfter over Lolland-Falster: Kampfly hædrede Danmarks udsendte

Lørdag eftermiddag fløj to F-35 kampfly over Lolland og Falster. Turen gik derefter videre mod Bornholm.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lørdag 5. september er flagdag for Danmarks udsendte. Alle, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark, anerkendes for deres indsats. På dagen mindes også faldne de.

Som markering af dagen er det tradition, at kampfly flyver over en lang række danske byer.

I år har to F-35 kampfly overfløjet det meste af landet på en lang rute, der blandt andet snørklede sig fra Tønder over Aabenraa og Sønderborg, før turen fortsatte videre over Sydfyn og Langeland for så at nå Sydhavsøerne med Nakskov i vest.

På Lolland og Falster var Stubbekøbing sidste by på ruten, før kampflyene fortsatte mod Bornholm.

Vil du have dit billede af flyene over Lolland eller Falster i Folketidende? Så kan du sende det til nyhedsdesk@folketidende.dk.