I 1980 arrangerede blæserorkestret Röda Kapellet fra Lund i Sverige den første Nordisk Musiklejr.
I begyndelsen var deltagerne blæsere fra amatørorkestre på venstrefløjen. I Danmark var det Danmarks kommunistiske Parti, som opfordrede danske musikere til at være med på lejren. Efter nogle år kom korsangere også med på lejren.
Nordisk Musiklejr har ingen partipolitisk binding, men er baseret på et rødt-grønt verdenssyn.
Lejren går på skift mellem Röda Kapellet (Lund), Göteborgskapellet, Vänsterns Blåsorkester (Stockholm) også Røde Horn (København).
Der synges og spilles musik for fuld blæs på Bindernæs Efterskole. Eleverne er taget hjem, men i stedet er 127 musikere og korsangere, dirigenter og korledere fra Danmark og Sverige rykket ind på skolen.
Det er ikke nemt for Nordisk Musiklejr at finde husly til så mange midt om sommeren. Højskolerne er booket helt op og med krav om mange enkeltværelser og øvelokaler til orkestre og kor, kræver det et sted som netop efterskolen.
Ingen damer
I år er det det danske blæserorkester Røde Horn og Oktoberkoret, der står for arrangementet.
En af de frivillige er Jens Lind, der som knægt lærte at spille marchtromme i spejderbevægelsen FDF.
Annonce
- I 1970erne var det ikke smart at spille marchmusik og der var ingen damer i det, siger han.
Jens Lind begyndte med at spille marchmusik, men den slags var ikke hot i 1970erne. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
I 60 år, mens han arbejdede i fagbevægelsen, blev der ikke slået på tromme. Men så blev han en del af Røde Horn.
I 1970erne var det ikke smart at spille marchmusik og der var ingen damer i det.
Jens Lind, trommeslager i Røde Horn
- Jeg blev spurgt, om jeg ville være med i orkestret og det sagde jeg ja til. Heldigvis kunne jeg stadig spille på marchtrommen.
130 musikere og korsangere fra Danmark og Sverige mødes i denne uge på Bindernæs Efterskole. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
- Røde Horn er et orkester med hjertet til venstre. Det betyder meget for repertoiret, at vi ser det som en af vores opgaver at værne om kulturbærende institutioner, siger han.
Når orkestret spiller til 1. maj-optog i København, glæder det Jens Lind, at der bag lastbilen er unge mennesker, som kan synge med på slagsangene.
- De unge går i dieseldunsten og synger arbejdersange, siger han.
Ud over at øve sig sammen, har Nordisk Musiklejrs korsangere og musikere givet koncert i ”The Village- lejren for de mange hundrede udenlandske arbejdere på Femern-forbindelsen. Koncerten er arrangeret i samarbejde med 3F, hvor en medarbejder med polske rødder synger på polsk.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker