En svensk bil kørte søndag aften fra færgen i Rødbyhavn. Udover de to mænd var der i bilen også en god portion pengesedler.
Intet mindre end 40.000 euro lå der derinde, og det vakte Toldstyrelsens interesse. Svenskerne havde nemligt valgt ikke at deklarere det, da de kom til grænsen.
Toldstyrelsen hev fat i politiet, der sigtede føreren, en 41-årig mand, for overtrædelse af toldloven.
Før han kunne køre videre, måtte han betale en klækkelig bøde på 7.200 kroner.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i weekendens døgnrapport.
Hvis rejsende medbringer 10.000 euro – svarende til ca. 75.000 kr. eller derover – i kontanter eller andre likvide midler, skal beløbet angives til Toldstyrelsen. Formålet er at forhindre hvidvask af penge og anden økonomisk kriminalitet på tværs af landegrænser.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker