Krimi

Arkivfoto: Kim Matthi Leland

To anholdt efter voldeligt overfald

En mand er blevet fængslet, og en anden fremstilles fredag i grundlovsforhør i en sag om vold mod en tredje person på banegården i Nykøbing.

Offentliggjort

Straffelovens paragraf 245:

§ 245. Den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. 

Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.

Kilde: Retsinformation.dk

En person blev natten til 19. juli udsat for det, der i politisprog betegnes som kvalificeret vold efter straffelovens paragraf 245 i forbindelse med en verbal kontrovers på banegården i Nykøbing.

Ifølge politiet udviklede kontroversen sig til et fysisk overfald, hvor offeret blev både slået og sparket.

To personer er anholdt og sigtet i sagen. I går torsdag blev den ene fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing og varetægtsfængslet, og samme dag blev en 20-årig mand fra lokalområdet ligeledes anholdt. 

Han skal fredag eftermiddag også fremstilles for en dommer med begæring om varetægtsfængsling.

Det er politiets opfattelse, at man nu har fået fat i alle de implicerede i sagen.

Drop media element here ...