Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har nu rejst tiltale mod fire mænd i det, der beskrives som en af danmarkshistoriens største sager om såkaldte kontaktbedragerier.
Kontaktbedragerier er betegnelsen for de sager, hvor svindlere eksempelvis ringer til, ofte ældre, intetanende borgere og udgiver sig for at være fra banken eller en myndighed og franarrer borgerne bankoplysninger eller betalingskort.
Der er tale om 1.100 sager, hvor der samlet er svindlet for cirka 32 millioner kroner, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Blandt de mange sager er der også nogle fra Lolland-Falster, men hvor mange det drejer sig om, har det ikke været muligt at få oplyst.
Bedragerierne er foregået ved svindel via falske sms´er og telefonopkald. Eksempelvis har de fire mænd sendt
falske sms’er med links, der så ud som om, de var fra forskellige myndigheder. De har desuden kontaktet et stort antal ofre telefonisk.
Annonce
- En af de mest omfangsrige sager
- Vi står her med en af de mest omfangsrige sager om
kontaktbedrageri, hvor mere end 1.100 borgere har fået franarret deres værdier.
Det er en form for kriminalitet, der er meget krænkende og grænseoverskridende
for de forurettede, hvis tillid og tiltro til autoriteter er blevet udnyttet på
det groveste, siger specialanklager Lotte Mie Nielsen i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Politiet har lavet et stort og grundigt
efterforskningsarbejde, der har gjort, at vi har rejst tiltale mod de fire
mænd. Det vil nu være op til retten at bedømme sagens beviser.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ledet den omfattende efterforskning i samarbejde med landets øvrige politikredse.
De fire tiltalte sætter sig på anklagebænken første gang 15. april ved Retten i Næstved. Der ventes at falde dom i sagen senest 30. juni.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker