Temperaturen melder om tøvejr, men vinden får det til at føles som minus fire grader.
Men det skræmmer ikke de gående væk.
- Vi skal besøge vores søn, svigerdatter og to børnebørn. Vi kommer helt ovre fra Nyborg, siger Karin Rosendal.
Og det instagram-venlige vintervejr ved Krenkerup Bryggeri gør turen gennem skoven og naturen omkring godset ekstra speciel.
- Vi er bare svært glade for Krenkerup i familien. Vi støtter op om mange af deres initiativer, de laver, siger svigerdatter Louise Rosendal.
Annonce
Familien stiller sig klar til at få taget deres billede i sneen og farfar Rosendal samler hunden Viktor op.
- Så kan det være, at vi kommer i avisen, brummer han.
Krenkerup Bryggeri og Støtteforeningen for Svanevig Hospice afholder en årlig gåtur. Foto: Nicklas Linnemann
Krenkerup Bryggeri disker op med grillpølser og øl. Foto: Nicklas Linnemann
Mere end en gåtur
Hele familien er pakket godt ind. Huer, handsker, halstørklæder og varme jakker er deres opskrift på en hyggelig vintertur, også hunden Viktor har fået en jakke på. Men det er ikke kun Krenkerup, der trækker familien til.
- Det var jo også en oplagt mulighed for at støtte et godt formål, siger Louise Rosendal.
For udover at være godt for bentøjet, støtter de gående samtidig Støtteforeningen for Svanevig Hospice. Gennem de seneste fem år har støtteforeningen og Krenkerup Bryggeri afholdt vinterturen sammen.
- 167 er vi oppe på nu. Det havde vi ikke turde håbe på, siger Ruth Bierre, formand for støtteforeningen, der tæller de mange gående.
Røgen fra et bålfad sætter sig i tøjet med det samme, men det er ikke noget, som holder gæsterne væk.
Hundrede af besøgende
Hanne Lohse (tv.) og Ruth Bierre (th.) repræsenterer støtteforeningen til den store dag på bryggeriet. Foto: Nicklas Linnemann
Klokken 12.13 havde turen rundet 170 gående, og officielt åbnede turen klokken 12.00. Sidste år havde bryggeriet og støtteforeningen 400 besøgende. Selvom det er startet godt ud, tør Ruth Bierre ikke håbe på, at besøgstallet matcher sidste års.
Annonce
Når klokken kun er ti minutter over 12, og der allerede er 170 besøgende, hvad...
- Så bliver jeg sgu glad i låget, for at sige det rent ud, siger Ruth Bierre og svarer på spørgsmålet, inden journalisten når at færdiggøre sin sætning.
- I går aftes kørte jeg hjem fra Birkerød, fordi, jeg havde været oppe at passe børnebørn i et par dage. Der tænkte jeg, "Der kommer ikke et øje. Det her vejr holder alle folk væk", men så kommer folk jo alligevel, siger Ruth Bierre.
Det er ikke kun billetter til gåturen, der sælges. Bryggeriet disker op med grillpølser og naturligvis også øl.
Familien Rosendal er i fuld fart fra start. Foto: Nicklas Linnemann
Krenkerup Bryggeri og Støtteforeningen for Svanevig Hospice. Foto: Nicklas Linnemann
Krenkerup Bryggeri og Støtteforeningen for Svanevig Hospice. Foto: Nicklas Linnemann
Krenkerup Bryggeri og Støtteforeningen for Svanevig Hospice. Foto: Nicklas Linnemann
Krenkerup Bryggeri og Støtteforeningen for Svanevig Hospice. Foto: Nicklas Linnemann
Støtteforeningen for Svanevig Hospice og Krenkerup Bryggeri oplever stor opbakning til årets gåtur, til trods for sneen. Foto: Nicklas Linnemann
Sådan ramte snevejret forleden
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu