Harald Nyborg er blandt de butikskæder, som en tyvegruppe på fire personer fra Rumænien hjemsøgte. (Arkivfoto)Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tyve gik på rov efter elværktøj og vvs-artikler over hele landet
Maribo var en af de byer, som den rumænske tyvebande havde udset sig.
Offentliggjort
Rumænsk tyvebande dømt i Nykøbing Falster
En rumænsk tyvebande er blevet dømt i Retten i Nykøbing Falster for en række tyverier på Lolland og Falster samt andre steder i Danmark.
De fire dømte, der har tilstået tyverier fra butikker som Jem & Fix og Silvan, er blevet udvist af Danmark efter dommen.
En gruppe omrejsende kriminelle har tilstået en lang række tyverier af elværktøj, vvs-artikler og andre ting fra butikker i Jylland, på Sjælland samt Lolland og Falster.
De fire - en kvinde og tre mænd - er i Retten i Nykøbing Falster onsdag straffet med fængsel fra et år og ti måneder til et år.
Samtidig er alle fire, der er rumænske statsborgere, blevet udvist af Danmark. Det oplyser anklager Jens Ole Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Butikker som for eksempel Jem & Fix, Silvan og Harald Nyborg fik besøg af tyvene.
Gruppen nåede vidt omkring, men valgte åbenbart at springe Fyn over.
Annonce
Sprang Fyn over
Gerningsstederne i sagen er blandt andet Haderslev, Silkeborg, Viborg, Randers, Hobro, Esbjerg, Holbæk, Nykøbing Sjælland, Asnæs, Kokkedal, Slagelse, Ringsted, Næstved og Maribo.
Opklaringen af sagen skyldes en målrettet efterforskning af en specialafdeling hos politiet, Udlændingekontrolafdelingen, som kaldes UKA. Sagen blev kaldt "Operation Bosch".
De fire blev pågrebet i september og har været varetægtsfængslet siden, oplyser anklageren.
De boede på steder lejet gennem Airbnb, mens tyvekosterne var oplagret et andet sted.
Fik strafrabat
Den længste straf er givet til en 25-årig mand. Han tilstod 25 forhold, hvor der blev stjålet eller forsøgt stjålet varer for godt 420.000 kroner.
Den korteste straf gælder en kvinde på 34 år. Hun erkendte sig skyldig i 20 tilfælde, hvor værdien var 103.000 kroner, oplyser anklageren.
Alle fire har fået en forholdsvis mild straf for kriminaliteten, som er rubriceret som tyveri af særlig grov beskaffenhed.
Det skyldes, at de har udnyttet muligheden for at få rabat, hvis man tilstår og dermed sparer retsvæsenet for langvarige processer.
Annonce
Blandt tyvekosterne var i øvrigt også Lego-klodser, kaffe og spiritus.
I retten har de ifølge anklageren forklaret forskelligt om, hvad deres plan var.
Dommeren har både hørt, at varerne skulle til Rumænien og sælges dér- og at tyvekosterne skulle afsættes på Nørrebro i København.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker