Krimi

Arkivfoto: Niclas Jessen

Tyve-turnéen stoppet: Stjal for et betragteligt beløb på Lolland-Falster

Fredag fremstilles de to mænd i grundlovsforhør.

Offentliggjort Sidst opdateret

De har været vidt omkring, de to rumænske mænd, der i går, torsdag, blev anholdt i Taastrup. 

Både på Fyn, i Jylland og på Sjælland har de stjålet en betydelig mængde kaffe, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Men da de huserede på Lolland-Falster, jagtede de ikke bønner, men makeup. 

Den 3. september stjal de ifølge politiet varer i Nakskov og Nykøbing for et "betragteligt beløb". 

Men nu er deres formodede tyveriturné i landet standset.

Fredag fremstilles de i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing sigtet for 17 tyveriforhold.