Nykøbing Falster Revyen holdt tirsdag en gratis forestilling for 573 udsatte borgere i Nykøbing Teater. Initiativet er blevet en fast del af revysæsonen og giver en særlig mulighed til udsatte borgere for at opleve revyen.
Revysæsonen kører på højtryk, og midt i det hele afholder Nykøbing Falster Revyen en helt særlig forestilling.
Tirsdag var 573 udsatte borgere tilmeldt en gratis revy-forestilling i Nykøbing Teater. En oplevelse, de ifølge revydirektør Mickey Pless har glædet sig til i et år.
Hjerte for udsatte
Mickey Pless vil ikke helt selv tage æren for forestillingen for udsatte borgere i Guldborgsund Kommune. Det er hans kone, Lone Pless, der altid har villet hjælpe dem, der er mindre godt stillet i livet.
- Hun har altid haft et hjerte, der brænder for unge mennesker, som ikke har haft den nemmeste hverdag, siger Mickey Pless.
Annonce
Da Mickey Pless i 2019 overtog rollen som revydirektør, ønskede Lone Pless sig, at revyen påtog et større socialt ansvar i lokalsamfundet. I 2021 startede konceptet med en forestilling i Nykøbing F. Hallen, og siden har revyen årligt afholdt en gratis forestilling for udsatte.
Josefine Jensen glædede sig til at se sommerens forestilling. Foto: Esben Cronbach-Christensen
- Jeg er så heldig, at jeg har verdens bedste arbejde, hvor folk er glade, når de kommer og går. Jeg får mange gode og interessante snakke med publikum. Her har du mennesker, som i et år har glædet sig til det her og ikke har samme mulighed for at komme i teateret. De tager til frisøren, og de tager pæne kjoler på, siger Mickey Pless.
Revyen er gratis for alle deltagende, og alle ansatte - skuespillere som tjenere - arbejder derfor ulønnet på dagen, hvilket gør det muligt at fremføre forestillingen, siger Mickey Pless.
- Hylende skæg
28-årige Josefine Jensen var én af borgerne, der havde tilmeldt sig til tirsdagens forestilling. Hun bor på botilbuddet Bryggen i Nykøbing og glædede sig inden forestillingen til at overvære sommerrevyen.
- Jeg synes, det er dejligt at være med til revy, siger Josefine Jensen.
Hun kan godt lide skuespillet i revyen, og fremhæver Anette Heick og Rasmus Krogsgaard som sine yndlings-skuespillere.
Annette Jensen tror ikke, hun havde set revyen, hvis ikke det var for den årlige gratis mulighed. Foto: Esben Cronbach-Christensen
Også Annette Petersen fra Nykøbing deltog i arrangementet tirsdag. Hun betegner ikke sig selv som udsat, men hun sætter pris på at komme ind og se revyen og få en god snak med de andre, der var med
- Godt nok har jeg kræft, men jeg har det godt, og jeg klarer mig selv, siger hun.
Annette Petersen er én af dem, som nok ikke var taget ind for at se revyen, hvis ikke den tilbød en gratis forestilling som denne.
Annonce
- Jeg synes, det er godt. jeg var ikke med sidste år, men jeg var med de andre år. Og Mickey Pless er jo simpelthen en alletiders fyr, siger hun.
Hun har også hørt, at revyen skulle være "hylende skæg" i år, og var derfor spændt på at komme med til forestillingen.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Direktør om gasledning: - Jeg vil tro, at vi har fået en håndfuld seriøse henvendelser
På politijagt i Nakskov: Flere unge mænd lavede ballade
Efter måneder med uro og eksklusioner: Lokal profil melder sig ind i DF
Dødelig sygdom fundet hos kaniner på Lolland
Danmarksdemokraterne: - Vi vil gerne have elfærger, når vi har råd
Mest læste artikler
14 beboere skal flytte fra plejehjem
Skete for tredje gang: Betjente tog alvorlig snak med 14-årig pige
DMI om regnvejret: Sådan bliver det på LF
Mikkel fra Toreby faldt i kamp: Nu får han ny skolevej opkaldt efter sig
Hotel evakueret efter brandalarm