Fredag aften klokken 20 afholder foreningen Wednesday Club et 'Final Dinner Party' på restauranten Pomle Nakke i Nykøbing.
Middagen er kulminationen på en overstået modeuge, hvor foreningen, i samarbejde med Nykøbing FC, har givet unge mulighed for at skabe tøj med fokus på upcycling, genbrug og print.
Der endte med at være udsolgt til torsdagens modeshow.Foto: Wednesday Club
Tøjet blev i går aftes vist frem til et modeshow, som endte med at blive udsolgt.
Stifter og leder af foreningen, Oluf Valdemar Nielsen, er begejstret over, hvordan modeugen er forløbet.
- Hele opbakningen omkring det, især fra ungdommen, har været helt fantastisk, fortæller han.
Annonce
Fire events på fire dage
Ugen har været tætpakket med ét event per dag fra tirsdag og frem til den afsluttende middag senere i aften.
Tirsdag inviterede foreningen til ambassadørmiddag i Nykøbing FC's lounge, hvor alle dem, der har været med til at skabe initiativer for Wednesday club, deltog.
Eventet fungerede, ifølge Oluf Valdemar Nielsen, som en slags før-middag inden de officielle events startede.
For Wednesday Club har det været en stor satsning at skulle holde fire events på fire dage
Oluf Valdemar Nielsen,
Onsdag kunne de unge så lave deres eget tøj til modeshowet.
Efter modeshowet kunne de unge købe noget af tøjet fra tøjkollektionen.Foto: Wednesday Club
I Sport 24's printbutik åbnede foreningen et såkaldt 'upcycling print-lab', hvor man kunne komme med sit eget tøj eller genbrugstøj og forny det med forskellige designede print, der passede til kollektionen.
- Vi har haft fokus på upcycling, fordi det er det bæredygtige valg, men også fordi det gør, at man kan lave noget tøj, som ingen andre har, og som der kun findes én af i hele verden, forklarer Oluf Valdemar Nielsen.
Og i går aftes gik det hele løs.
I fiskefabrikken i Stubbekøbing løb modeshowet af stablen, hvor foreningen havde inviteret alle unge fra Lolland-Falster til at komme og se kollektionen.
Der var fokus på upcycling, genbrug og print til torsdagens modeshow i StubbekøbingFoto: Wednesday Club
Efter modeshowet var det muligt at købe noget af tøjet billigt.
Annonce
- Alt i alt synes jeg opbakningen har været rigtig flot, både til det mere løse event i onsdags og til selve modeshowet i går, siger Oluf Valdemar Nielsen.
Et sats
I dag, fredag aften, afrunder Wednesday Club ugen med en middag efterfulgt af DJ og bar.
Her håber Oluf Valdemar Nielsen på at kunne vise de unge lokale et alternativ til den klassiske måde at gå i byen på i Nykøbing. Noget, som de unge, ifølge ham, har efterspurgt.
Og så skal der evalueres på ugen.
- Jeg håber, vi kan have en rigtig hyggelig aften, hvor vi så også kan dele alt det, vi er stolte af og har været glade for i løbet af ugen, siger han.
Oluf Valdemar udtrykker stolthed over de unge, som har deltaget i modeugen.
Samtidig er han lettet over antallet af unge, der valgte at deltage.
- For Wednesday Club har det været en stor satsning at skulle holde fire events på fire dage, fordi vi stadig er forholdsvis nye i området. Det har kunnet gå meget galt, siger han.
Torsdag afholdt Wednesday Club modeshow for de unge på Lolland og Falster.Foto: Wednesday Club
Unge på Lolland og Falster var med til at designe tøjet, som blev vist frem til modeshowet.Foto: Wednesday Club
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Henning var død i 15 minutter: - Livet får et helt andet perspektiv
Rasende borgmester går til angreb på TV 2
Borgmester glæder sig over ny statslig enhed i Nykøbing
Femern-fabrikkens fremtid: - Vi har noget unikt mellem hænderne
Ansat om Langholt-lukning: – Det her er så langt fra retfærdighed, som noget kan være
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Folketidende erfarer: Skolelukninger er i budgettet
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland