Der var gang i den på et værtshus i Nakskov natten til søndag - også FOR meget gang i den, og det endte med, at politiet blev tilkaldt.
Ifølge politiets døgnrapport havde flere været oppe at slås, og to værtshusgæster var blevet trukket i håret og slået flere gange i hovedet.
Takket være vidneforklaringer lykkedes det politiet at finde frem til en 21-årig mand fra Nakskov, som blev anholdt og sigtet for vold.
Men det var ikke slut med det, for ifølge politiet blev de to, der blev slået i ansigtet, også truet på livet af en anden mand. Her var der tale om en 22-årig fra Nakskov, som kort efter blev anholdt og sigtet for trusler.
Og i samme boldgade, men et helt andet sted, blev politiet natten til lørdag kaldt ud til en anmeldelse om, at en mand var blevet truet på livet af en anden mand på Østre Allé i Nykøbing.
Annonce
Her fandt politiet frem til en 21-årig mand, som også blev anholdt og sigtet for trusler, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned