To formænd giver her hinanden håndslag på et tæt samarbejde. Til venstre ses Jan Koch, Sydfalster Varmeværk, og til højre er det Anders Holstener Larsen fra Nørre Alslev Varmeværk. Foto; Bjarne Arildsen
Varmeværker i hedt forhold: Nu er de forlovet
To værker med 2.000 forbrugere er gået i samarbejde om administration.
Der er opstået varme følelser mellem to parter på Falster.
Og nu lægger de to op til en forlovelse, som skal endelig bekræftes til foråret.
- Måske bliver det senere - om nogle år - også til et ægteskab, lyder det fra Anders Holstener Larsen.
Han er formand for Nørre Alslev Varmeværk, som netop har aftalt at rykke tættere sammen med Sydfalster Varmeværk.
Fælles selskab
Annonce
Efter møder i den seneste uges tid er bestyrelserne i de to varmeværker nu blevet helt enige om en model for et samarbejde, der skal løse de administrative opgaver.
Det skal ske ved at oprette et fællesejet anpartsselskab, hvor en fælles driftsleder og andet personale til administration bliver ansat.
I det nye selskab vil der være tre-fire ansatte.
De skal administrere varmeforsyningen for i alt 2.000 forbrugere i Nørre Alslev, Væggerløse og Idestrup.
Værkerne beholder dog hver sit driftspersonale.
Nørre Alslev Varmeværk her har 720 forbrugere. Sydfalster Varmeværk har omkring 1.300 forbrugere. Foto: Bjarne Arildsen
Synergieffekt
Formålet er på den måde at få en synergieffekt, siger man fra begge værkers side.
- Det gælder om at hjælpe hinanden med administration og lovgivning, som der i øvrigt bliver mere og mere af. Det vil også være med til at holde udgifterne for forbrugerne nede, siger Anders Holstener Larsen.
Hans formandskollega, Jan Koch fra Sydfalster Varmeværk, er på samme linje.
- Vores formål er stabil varme til den bedst mulige pris, slår han fast.
Annonce
To generalforsamlinger
Som sagt er der helt enighed i de to værkers bestyrelse om denne samarbejdsmodel.
Og samarbejdet skal nu forelægges på de kommende generalforsamlinger i de to værker.
- Generalforsamlingerne finder sted i foråret, og her skal der tages endelig stilling til vores model. Der vil også blive foreslået nogle ændringer af vedtægterne, siger Anders Holstener Larsen.
Fusion - ikke nu
Begge formænd understreger, at aftalen mellem dem kun handler om et samarbejde mellem de to værker.
- Der er ikke tale om en fusion, slår de fast.
Men forlovelsen mellem de to kan altså ad åre måske udvikle sig til et egentligt ægteskab.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker