Krimi

Arkivfoto: Per Houby

Vidner ledte politiet til værktøjstyv

En mand blev tirsdag anholdt og sigtet for et tyveri fra en håndværkerbil i Guldborg.

Offentliggjort

Politiet fik god hjælp af opmærksomme vidner, da man tirsdag formiddag fik en anmeldelse om, at der var stjålet noget håndværktøj fra en håndværkerbil i Guldborg. 

Vidnerne havde set en mistænkelig mand luske rundt og forsvinde med noget værktøj i hænderne. På baggrund af vidnernes oplysninger lykkedes det politiet at finde frem til en 50-årig mand i Nykøbing. 

Manden var i besiddelse af to bajonetsave, som var stjålet fra bilen, og han blev derfor anholdt og sigtet for tyveri, mens værktøjet blev leveret tilbage til dets rette ejer, fremgår det af politiets døgnrapport.