Lolle Frugt ved Sakskøbing har haft en forrygende start på året 2025.
I første halvår af i år har frugtfirmaet øget sin omsætning med hele 25 procent i forhold til i fjor.
- Som regel er omsætningen vokset med fem eller 10 procent fra år til år. Men i år har det - i første halvår - været 25 procent, fortæller frugtavler Erik Lolle.
Han venter nu spændt på at se, hvordan andet halvår af i år forløber.
Flere kunder
Annonce
Der er et par årsager til den øgede omsætning, siger han.
Og den vigtigste er, at Lolle Frugt har fået flere kunder.
- Flere af vores konkurrenter er lukket, fortæller han.
Desuden har firmaet brugt Facebook mere for at fortælle om sine vare.
Det har også fået flere kunder, blandt andet fra København, til at vælge frugt fra Lolle.
Snarlig æblehøst
Ifølge Erik Lolle er det i år gået vældigt godt med salget af blandt andet blommer, hindbær og kirsebær.
Og meget snart kommer sæsonen for pærer og æbler.
- Smagen i æblerne er der ikke helt endnu. Men jeg vil tro, at vi kan begynde at høste dem om cirka 8-10 dage, forudser Erik Lolle.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker