Organisationer revser grønlandsk minelov

De grønlandske politikere har fredag aften vedtaget en lov, som skal sætte gang i den industrielle proces i Grønland ved at tiltrække investorer, der er klar til at smide milliarder i blandt andet en jernmine og en aluminiumssmelter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Men allerede inden blækket er tørt, lyder der en yderst skarp kritik fra den grønlandske miljøorganisation Avataq.

- Kimen er lagt til en yderligere polarisering af det grønlandske samfund, og det er svært at forestille sig en værre start på den proces, der skal lede landet mod selvstændighed, siger formand Mikkel Myrup til Ritzau.

- Det, der er frustrerende, er, at man i det politisk-administrative system tilsyneladende ikke evner eller ønsker at tage ved lære af de negative effekter, det har i så udstrakt grad at lade multinationale selskaber diktere udviklingen.

Lige nu er to store projekter i støbeskeen i Grønland, som begge har afventet loven, der sætter rammerne for deres investeringer i Grønland.

Det handler om aluminiumsproducenten Alcoa, som vil åbne en aluminiumssmelter ved Maniitsoq, Sukkertoppen, til hele 15 milliarder kroner.

Ved hovedstaden Nuuk står mineselskabet London Mining klar til at rykke ind med tusindvis af kinesere. Selskabet vil anlægge en mine til 12 milliarder kroner.

Den endelige lov, politikerne fredag har vedtaget, er ændret en del i forhold til det oprindelige lovforslag.

Det handler blandt andet om, at der er taget hensyn til befolkningens interesser og en større involvering af NGOer i processerne.

Aqqaluk Lynge, formand for interesseorganisationen Inuit Circumpolar Council, ICC, skriver i en pressemeddelelse til det grønlandske medie sermitsiaq.ag, at han stadig er bekymret over flere dele af loven.

- Folkeopinionen er stadig stærkt utilfreds med den forcerede proces i lovarbejdet.

- Der har været alt for kort tid til grundigt at overveje de mange komplekse problemstillinger, der er og kan opstå i kølvandet på storskalaprojekter, lyder det fra Aqqaluk Lynge.

/ritzau/