Annonce
112

Besætning slog alarm om livløs mand: Hævder han gik amok på fiskekutter

En fisker omkom sidste år på fiskerkutteren "Inger Katrine". Nu er det retslige efterspil indledt ved Retten i Holstebro. Fem fiskere nægter sig skyldige i anklagen om drab. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
- Få fat i det politi, skrev fisker til sin samlever, dagen før han omkom på kutter. Beskeden nåede ikke frem.

En fisker, der i januar sidste år omkom om bord på fiskekutteren "Inger Katrine", gik tilsyneladende amok og forsøgte at brænde skibet af i vildelse.

Det hævder et besætningsmedlem i en telefonsamtale med Forsvarets redningstjeneste, som fredag afspilles i Retten i Holstebro.

Her er retssagen indledt, hvor fem fiskere anklages for at have bundet 41-årige Alf Villum Jensen og tævet ham til døde om bord på kutteren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fem fiskere nægter sig alle skyldige.

De har endnu ikke afgivet forklaringer i retten. Men det står klart, at de har en helt anden udlægning af hændelserne end Anklagemyndigheden.

Det var besætningen selv, der alarmerede myndighederne 30. januar 2023 tidligt om morgenen.

I samtalen, som et 42-årigt besætningsmedlem havde med vagthavende hos redningstjenesten, hævdes det, at den 41-årige var gået "fuldstændig bersærk".

- Lige pludselig kom han ud med en spraydåse og prøvede at brænde det hele af, forklares det.

- Vi har aldrig nogensinde oplevet, at en person kunne ændre sig på den måde, lyder det fra stemmen på lydoptagelsen.

Han forklarer også, at den 41-årige havde fået et "anfald", og at de havde fundet "sprutflasker" under hans hovedpude.

Hvad der førte til, at han faldt livløs om på skibet, fremgår ikke af opkaldet.

Efter samtalen med redningstjenesten blev en helikopter sendt i luften fra Karup for at hente den livløse mand.

Han blev fløjet til Aarhus Universitetshospital, hvor han blev erklæret død ved ankomsten.

To dage senere vendte skibet tilbage til havnen i Thyborøn, og her skred politiet til anholdelse af de fem fiskere, der blev mødt med en sigtelse for drab.

Lægerne kunne konstatere, at manden havde omfattende skader på kroppen efter stump vold og var afgået ved død efter vold mod halsen eller kvælning.

Det er under anklagerens forelæggelse også kommet frem, at den 41-årige mand to gange dagen før, han angiveligt faldt livløs om, forsøgte at ringe 112.

Desuden skrev han en sms til sin samlever med ordene: "Få fat i det politi".

Men hverken opkald eller sms gik igennem.

Det skyldes ifølge specialanklager Pia Koudahl, at der angiveligt ikke var signaldækning ved skibets position cirka 60 sømil vest for Thyborøn.

Sagen fortsætter fredag med forklaringer fra de tiltalte. Der ventes dom i midten af juni.

/ritzau/

  • DENMARK-FISHING-INDUSTRY-POLITICS-SOCIAL
    En fisker omkom sidste år på fiskerkutteren "Inger Katrine". Nu er det retslige efterspil indledt ved Retten i Holstebro. Fem fiskere nægter sig skyldige i anklagen om drab. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster