Annonce
Da muren faldt

Skæbnerne ved grænsen

Fem hundrede meter fra museet i Schlagsdorf har man rekonstrueret et udendørs grænse-anlæg med originale genstande. Foto: Lars Hovgaard

Museum fortæller utallige historier om den indre tyske grænse mellem Østersøen og floden Elben.

Alle med interesse for de begivenheder, der udspillede sig ved grænsen mellem Øst- og Vesttyskland i årene fra 1945 til 1990, bør tage en tur ud på landet i den nordvestlige del af delstaten Mecklenburg-Vorpommern og besøge det fremragende og nyrestaurerede grænsemuseum i den lille landsby Schlagsdorf.

Her i 30-året for Murens fald er det ikke mindst vigtigt for den yngre generation at opleve, hvad der sker, når et diktatur spærrer sit eget folk inde og med vold og magt hindrer dem i at opleve verdenen udenfor politistaten.

Museet fortæller utallige historier om den indre tyske grænse mellem Østersøen og floden Elben, viser spændende genstande, historiske videooptagelser, plancher på tysk og engelsk og beretninger om, hvordan den indre tyske grænse udviklede sig i årenes løb - og hvilke konsekvenser det havde for dem, der boede i området.

Det fortælles og dokumenteres, at ialt 1.505 mennesker i perioden 1952 til 1961 blev fordrevet fra deres hjem i området for aldrig mere at kunne vende tilbage, da deres hjem ofte blev jævnet med jorden for at gøre plads til grænseudvidelser og for at sikre frit skudfelt for de forhadte østtyske grænsetropper.

Fem hundrede meter fra museet i Schlagsdorf har man rekonstrueret et udendørs grænse-anlæg med originale genstande. Foto: Lars Hovgaard

Gribende beretninger

Særligt gribende er de beretninger om folk, der mistede livet under flugtforsøg fra diktaturet, og de fortællinger er der flere af på museet, samt flugter der endte lykkeligt. Det samme var tilfældet med adskillige andre langs den 1.393 kilometer lange indre tyske grænse mod syd.

Fem hundrede meter fra museet i Schlagsdorf har man rekonstrueret et udendørs anlæg med originale genstande, der viser, hvordan grænsespærringen var etableret, med blandt andet et originalt vagttårn fra 1980'erne, pigtråds-spærring og andre effekter.

Så vil nogen måske spørge, om der slet ikke var åbninger i grænsespærringen, ud over de få officielle grænseovergange?

Og det var der faktisk, det hemmelige østtyske STASI-overvågningspoliti og spionagetjeneste havde langs den indre tyske grænse nogle få hemmelige steder, hvor man i nattens mulm og mørke kunne sluse sine agenter ind i Vesttyskland uden at blive afsløret af de officielle grænseoverganges projektørlys.

Det nyrestaurerede grænsemuseum i den lille landsby Schlagsdorf. Foto: Lars Hovgaard
Artiklen fortsætter efter annoncen

Stort naturområde

De hemmelige "huller" i grænsen er blevet afsløret af de forskere, der har fået adgang til de gamle STASI-arkiver.

Forskerne har ligeledes fundet frem til, at der var 44 aktive uofficielle efterretningsmedarbejdere i det nordvestlige Mecklenburg, og de havde til opgave at udspionere deres egne medborgere og berette om deres ageren til det hemmelige overvågningspoliti, ofte med skueprocesser og fængslinger til følge.

Nu har der lykkeligvis været fred og ingen fare i området i snart 30 år, men som en klog person en gang har sagt, "Den, der ikke kender fortiden, forstår ikke nutiden". Det har man taget alvorligt med udstillingen i Schlagsdorf og foruden museumsbesøget i bindingsværks- og rødstenshuset kan man også vandre rundt i området (3,5 kilometer) og se 14 forskellige informationsposter - og man kan få udleveret et kort på museet.

Der arrangeres også vandre -og cykelture med guider i det smukke naturområde langs den tidligere grænse mellem øst og vest.

  • Fem hundrede meter fra museet i Schlagsdorf har man rekonstrueret et udendørs grænse-anlæg med originale genstande. Foto: Lars Hovgaard
  • Fem hundrede meter fra museet i Schlagsdorf har man rekonstrueret et udendørs grænse-anlæg med originale genstande. Foto: Lars Hovgaard
  • Det nyrestaurerede grænsemuseum i den lille landsby Schlagsdorf. Foto: Lars Hovgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster