Annonce
Erhverv

Meta leverer stort overskud - alligevel falder aktie

Meta-logo i Davos. Meta leverer stort overskud i regnskab for første kvartal, men aktie dykker alligevel efter børsluk i USA. (Arkivfoto). Foto: Arnd Wiegmann/Reuters
Forventninger til igangværende kvartal får aktie til at dykke trods flot resultat for årets første måneder.

Selskabet Meta, der blandt andet ejer Facebook og Instagram, kan præsentere et solidt overskud for årets tre første måneder. 12,4 milliarder dollar - svarende til omkring 86,5 milliarder kroner.

Det er en stigning på 27 procent i forhold til samme periode sidste år, skriver nyhedsbureauet Reuters. Selskabets omsætning lyder på 36,46 milliarder dollar, omkring 254 milliarder kroner.

Ifølge Børsen er aktien faldet med 13 procent efter børsluk som følge af regnskabet. Ifølge mediet er årsagen Metas forventninger til det igangværende kvartal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her forventer selskabet at omsætte for mellem 36,5 og 39 milliarder dollar.

Metas aktie er siden årsskiftet steget med omkring 40 procent.

Ifølge The New York Times har selskabet udvidet planer om at investere i kunstig intelligens, som skal bruges på tværs af selskabets platforme.

Metas administrerende direktør, Mark Zuckerberg, kalder regnskabet for "en god start på året" og fortæller, at selskabet investerer mellem 35 og 40 milliarder dollar. Det svarer til mellem 244 og 279 milliarder kroner.

Artikel fra The New York Times

Tidligere lød det, at selskabet ville investere mellem 30 og 37 milliarder dollar i mere kunstig intelligens.

Pengene skal bruges på den infrastruktur, kunstig intelligens kræver - som blandt andet tæller datacentre, computerchips og udvikling.

Meta vil blandt andet bruge kunstig intelligens i forbindelse med Metaverset, som er selskabets vision om et digitalt univers, hvor brugere kan interagere med hinanden gennem figurer kaldet avatarer.

Som led i det har selskabet også investeret i udviklingen af virtual reality-briller og andet hardware til at gøre det muligt.

Sidste år fyrede Meta i flere omgange medarbejdere i et spareprogram, Mark Zuckerberg kaldte "effektivitetens år".

/ritzau/

Artikel fra Børsen
  • FILE PHOTO: Logo of Meta Platforms is seen in Davos
    Meta-logo i Davos. Meta leverer stort overskud i regnskab for første kvartal, men aktie dykker alligevel efter børsluk i USA. (Arkivfoto). Foto: Arnd Wiegmann/Reuters
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster