Annonce
Guldborgsund

Bro-forsinkelse kan give passagerer et ekstra skift

Forsinkelsen af den nye Storstrømsbro vil i 2025 formentlig få uheldige konsekvenser for de togrejsende. Foto: Anders Knudsen

- Det er et sammensurium af sindssyghed, der vælter ned over vores bane, og jeg bliver helt tosset! udbryder pendlertalsmand Tanja Beckmann Sørensen

FALSTER Den seneste forsinkelse på byggeriet af den nye Storstrømsbro får med stor sandsynlighed ærgerlige konsekvenser for de togrejsende til og fra Lolland-Falster. Det fremgår af en orientering til Folketingets Transportudvalg.

Sidste år blev det meldt ud, at byggeriet blev forsinket med et år, og 26. maj annoncerede Vejdirektoratet yderligere en forsinkelse: Der kommer ikke som hidtil ventet til at køre tog over den nye bro fra 2024, men først fra 2026.

I orienteringen skriver transportminister Benny Engelbrecht (S), at togtrafikken, der skulle have kørt på den nye bro, i 2024 fortsat kan køre på den gamle. Sporet skal dog gennemgås, så det sikres, at det er i stand til at håndtere trafikken.

Elektriske tog

Men så kommer den dårlige nyhed:

"Fra 2025 bliver det forventeligt nødvendigt, at nogle passagerer i landsdels- og regionaltogstrafikken skal foretage et ekstra skift. De nærmere konsekvenser for togtrafikken vil blive afklaret i et samarbejde med Banedanmark og DSB".

Folketidende har bedt Transportministeriet om en uddybning, og meldingen fra ministeriet er, at planlægning af togtrafikken er specielt kompliceret i disse år på grund af bindinger mellem det nye signalsystem, som er ved at blive indført, elektrificeringen, og det antal tog, som teknisk kan køre på de forskellige typer af jernbaner.

Når der er risiko for, at passagererne får et ekstra skift, hænger det således sammen med de nye, elektriske tog, der er bestilt. De skal efter planen indsættes i 2025, men vil ikke kunne køre over den gamle Storstrømsbro, da den ikke har køreledninger.

Derfor bliver det formentlig nødvendigt fortsat at køre med IC3-togene. Men de skal efter planen flyttes til andre ruter, så derfor bliver der efter alt at dømme brug for i hvert fald på nogle afgange at køre med de elektriske tog.

- For at kunne betjene alle passagerer vil det forventeligt være nødvendigt, at nogle passagerer skal foretage et ekstra skift på deres rejse, men omfanget søges minimeret, og det undersøges også, om der skulle være muligheder for helt at undgå det. Undersøgelsen af dette er i gang, og det er derfor for tidligt at sige noget mere konkret, men det er en forudsætning, at togbetjeningen af Nykøbing Falster bliver opretholdt, understreger Transportministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alting går i ged

Pendlertalsmand Tanja Beckmann Sørensen fra Nykøbing river sig i håret over meldingen.

- Det er en klassisk måde at få alting til at gå i ged på. Det har kæmpe indflydelse på, hvordan man pendler frem og tilbage, og oveni alle de andre forstyrrelser og forsinkelser er det kæmpeøv! udbryder hun.

Tanja Beckmann Sørensen forstår godt, at man er nødt til arbejde med det materiel, der er.

- Men det er som at få en spand koldt vand i hovedet, for i forvejen er det et problem. Der er så mange, der står af og fravælger toget, fordi man hurtigere kan komme ind med bil. Men så bliver motorvejene belastet, og så kan man se alle borgmestrene op langs motorvejen gå i nedsmeltning over den trafik og støj, der er, siger hun og tilføjer, at flere undersøgelser viser, at det er svært at få folk tilbage i togene, når først de er blevet fravalgt.

Hun tilføjer også, at der ikke er meget at gøre nu, men at man skulle have været på dupperne tidligere.

- Man kan give nogle en næse og sige, man vil prøve at minimere konsekvenserne. Men jeg forstår ikke, at der ikke har været en bedre kontrol med Storstrømsbro-byggeriet, for fra dag et har man kunnet se problemer med arbejdsmiljøet og underentreprenører, der går konkurs og alt muligt andet. Det er et sammensurium af sindssyghed, der vælter ned over vores bane, og jeg bliver helt tosset!

Tanja Beckmann Sørensen tilføjer, at hun i forvejen har fået et varsel om, at der formentlig kommer en ekstra periode i efteråret i år, hvor der skal indsættes togbusser - men hun har endnu ikke fået det bekræftet.

  • Forsinkelsen af den nye Storstrømsbro vil i 2025 formentlig få uheldige konsekvenser for de togrejsende. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Annonce
Annonce
Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Sport

Følg René Holten Poulsens kamp for at komme til OL: Indledende heat afviklet

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Falster

Lokal grevinde er død

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs