Annonce
Indland

Fake news får flere medier til at fravælge aprilsnar

I år har blandt andet Berlingske og Ekstra Bladet bragt en aprilsnar på nettet. Omvendt har Kristeligt Dagblad aktivt fravalgt det. (Arkivfoto).
Siden 2017 har flere medier droppet at lave en aprilsnar. Traditionen kan dø helt, mener forsker. Folketidende holder fast i traditionen.

Antallet af medier, der bringer en aprilsnar 1. april, er faldet siden 2017.

Det fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek og forsker i traditioner, herunder aprilsnarrens historie.

- Fra 2017 har vi set, at rigtig mange danske og internationale medier har valgt aprilsnarren fra, fordi man ikke synes, at man kan gamble med troværdigheden i en tid, der var præget af fake news, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oveni mediernes forsøg på at styrke troværdigheden, bliver aprilsnarren også i højere grad betragtet som "forældet onkelhumor", fortæller Caroline Nyvang.

Det skyldes blandt andet, at fremkomsten af sociale medier har gjort det sværere at holde folk for nar i længere tid.

Holder stadig fast

Folketidende holder fast i traditionen og bragte en aprilsnar om den meget omtalte DSB-sag om rejsetiden mellem Nykøbing og København H.

Her kan man læse, at det er lykkedes at få dispensation fra Transportministeriet, så togets tophastighed kan øges og overskride de maksimalt 180 kilometer i timen. På den måde kan rejsetiden nedbringes til 59 minutter og komme under den time, som mange lokale aktører har et brændende ønske om.

Ellers har blandt andet Berlingske og Ekstra Bladet bragt en aprilsnar på nettet.

Hos Berlingske kan man læse, at en tidligere kok på Noma, har fået 26 millioner kroner af en EU-fond til en bæredygtig søpølsevogn.

Hos Ekstra Bladet glæder finansminister Nicolai Wammen (S) sig over at have fundet en konto med 300 milliarder kroner tilbage fra coronatiden. Også dette er naturligvis en spøg.

I 2021 sagde både TV 2 og DR til Journalisten, at medierne ikke ville bringe en aprilsnar. Det var flere år siden, de var stoppet med det, lød det.

Samme år sagde også Børsen, Jyllands-Posten og Avisen Danmark til Journalisten, at der ikke ville blive bragt en aprilsnar hos dem.

Også Kristeligt Dagblad har aktivt valgt at droppe aprilsnarren. Ifølge avisen bragte den sidst en aprilsnar i 2016.

Hvis tendensen fortsætter, vil traditionen om, at danske medier bringer aprilsnarre, dø, fortæller Caroline Nyvang.

- Jeg er helt sikker på, at den selvkritik, der er kommet i kølvandet på fake news vil fortsætte. Og det vil gøre det svært for et velrenommeret mediehus at bringe en aprilsnar, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aprilsnar uden for medierne

Mens landets medier er begyndt at være mere tilbageholdende over for løjerne 1. april, holder virksomheder, organisationer og myndigheder sig ikke tilbage.

På Fødevarestyrelsens facebookside kan man mandag læse, at det fremover ikke længere vil være tilladt at kalde en bolle med ost for en "BMO".

Også sodavandsmærket Faxe Kondi er hoppet med på vognen. På Facebook skriver Faxe Kondi, som er ejet af Royal Unibrew, at årets sommersmag bliver en Faxe Kondi med salatsmag.

Ifølge Caroline Nyvang bruger både virksomheder muligheden for at få noget omtale og samtidig udvise selvironi.

- Som virksomhed er der helt klart et potentiale for markedsføring. Humor er en måde at nå nye målgrupper på. Det er også en måde at imødekomme en form for kritik, siger hun.

  • Danske aviser
    I år har blandt andet Berlingske og Ekstra Bladet bragt en aprilsnar på nettet. Omvendt har Kristeligt Dagblad aktivt fravalgt det. (Arkivfoto).
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Sport

Kems kamp: - Det er det vigtigste for mig

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Klart den hurtigste: Nu er René Holten Poulsen tæt på OL-drømmen

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lokal nyt

Turpal i kvartfinalen: Følg OL-kval her

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage