Antallet af medier, der bringer en aprilsnar 1. april, er faldet siden 2017.
Det fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek og forsker i traditioner, herunder aprilsnarrens historie.
- Fra 2017 har vi set, at rigtig mange danske og internationale medier har valgt aprilsnarren fra, fordi man ikke synes, at man kan gamble med troværdigheden i en tid, der var præget af fake news, siger hun.
Oveni mediernes forsøg på at styrke troværdigheden, bliver aprilsnarren også i højere grad betragtet som "forældet onkelhumor", fortæller Caroline Nyvang.
Det skyldes blandt andet, at fremkomsten af sociale medier har gjort det sværere at holde folk for nar i længere tid.
Holder stadig fast
Folketidende holder fast i traditionen og bragte en aprilsnar om den meget omtalte DSB-sag om rejsetiden mellem Nykøbing og København H.
Her kan man læse, at det er lykkedes at få dispensation fra Transportministeriet, så togets tophastighed kan øges og overskride de maksimalt 180 kilometer i timen. På den måde kan rejsetiden nedbringes til 59 minutter og komme under den time, som mange lokale aktører har et brændende ønske om.
Ellers har blandt andet Berlingske og Ekstra Bladet bragt en aprilsnar på nettet.
Hos Berlingske kan man læse, at en tidligere kok på Noma, har fået 26 millioner kroner af en EU-fond til en bæredygtig søpølsevogn.
Hos Ekstra Bladet glæder finansminister Nicolai Wammen (S) sig over at have fundet en konto med 300 milliarder kroner tilbage fra coronatiden. Også dette er naturligvis en spøg.
I 2021 sagde både TV 2 og DR til Journalisten, at medierne ikke ville bringe en aprilsnar. Det var flere år siden, de var stoppet med det, lød det.
Samme år sagde også Børsen, Jyllands-Posten og Avisen Danmark til Journalisten, at der ikke ville blive bragt en aprilsnar hos dem.
Også Kristeligt Dagblad har aktivt valgt at droppe aprilsnarren. Ifølge avisen bragte den sidst en aprilsnar i 2016.
Hvis tendensen fortsætter, vil traditionen om, at danske medier bringer aprilsnarre, dø, fortæller Caroline Nyvang.
- Jeg er helt sikker på, at den selvkritik, der er kommet i kølvandet på fake news vil fortsætte. Og det vil gøre det svært for et velrenommeret mediehus at bringe en aprilsnar, siger hun.
Aprilsnar uden for medierne
Mens landets medier er begyndt at være mere tilbageholdende over for løjerne 1. april, holder virksomheder, organisationer og myndigheder sig ikke tilbage.
På Fødevarestyrelsens facebookside kan man mandag læse, at det fremover ikke længere vil være tilladt at kalde en bolle med ost for en "BMO".
Også sodavandsmærket Faxe Kondi er hoppet med på vognen. På Facebook skriver Faxe Kondi, som er ejet af Royal Unibrew, at årets sommersmag bliver en Faxe Kondi med salatsmag.
Ifølge Caroline Nyvang bruger både virksomheder muligheden for at få noget omtale og samtidig udvise selvironi.
- Som virksomhed er der helt klart et potentiale for markedsføring. Humor er en måde at nå nye målgrupper på. Det er også en måde at imødekomme en form for kritik, siger hun.
-
I år har blandt andet Berlingske og Ekstra Bladet bragt en aprilsnar på nettet. Omvendt har Kristeligt Dagblad aktivt fravalgt det. (Arkivfoto).
