Lollandsbanen er blevet slidt

LOLLAND-FALSTER En ny rapport om privatbanernes tilstand fortæller, at Lollandsbanen er blevet slidt. Da banen i 2017 sidste gang blev vurderet, var konklusionen, at dens tilstand var "over middel". Det er den ikke længere.

I rappporten, som Rambøll har lavet til Danske Regioner, er Lollandsbanens stand nu blot karakteriseret som "middel". Det er der ikke noget overraskende i, understreges det.

"Lollandsbanens tilstand har udviklet sig som forventet med alderen, og derfor nu middel i stedet for over middel", bemærkes det i rapporten, der gennemgår skinner, tog, broer og mange andre elementer.

Det gælder eksempelvis sikringsanlæggene, der styrer signalerne til togene. Fem af anlæggene er 26 år gamle, mens et enkelt - det på Maribo Station - blot er 12 år. Skal de seks anlæg opgraderes til nye ERTMS-anlæg, vil det koste anslået 86 millioner kroner.

Når det gælder det rullende materiel, skriver Rambøll om banens IC2-togsæt, der blev bygget af Bombardier i Randers i 1997:

"Der er kun produceret 13 togsæt i alt, hvoraf sels kører på Lollandsbanen. Grundet de få tog, der er produceret, og togenes alder, vil der om få år opstå problemer med reservedele, når garantien for levering af reservedele udløber."

Rapporten ser også frem mod den elektrificering, der ventes at komme før eller siden.

Her anslås det, at ladeinfrastrukturen på Lollandsbanen vil koste 33,3 millioner kroner.

Denne ladeinfrastruktur skal selvsagt være på plads, inden man kan begynde at køre med batteritog. Og hvis ellers ladeinfrastrukturen skal nå at være klar på det tidspunkt, hvor de nuværende tog står for at skulle udskiftes, så skal laderne til Lollandsbanen senest etableres i 2026, skriver Rambøll.

Af rapporten fremgår det i øvrigt, at Region Sjælland og Lokaltog pusler med en idé om at lade Lollandsbanens tog køre helt til Vordingborg eller Næstved og betjene de mindre stationer, mens DSB's tog kan nøjes med at betjene de større stationer.

Videre fremgår det, at der er et ønske om at øge hastigheden på Lollandsbanen, så rejsetiden mellem de største byer nedbringes væsentligt.

"Fordelene ved hastighedsopgraderinger er, at passagererne får kortere rejsetider, hvorved toget bliver mere attraktivt, der alt-andet-lige resulterer i flere passagerer, samtidig med at der kan være mulighed for at reducere antallet af togsæt, der skal bruges til driften", bemærker Rambøll, der dog ikke har estimeret, hvad det vil koste at gøre det muligt at sætte farten op.