Annonce
Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

En sundhedsplejerske blev rystet over at se billeder af den lille pige, der døde få dage efter, at hun var med til møde i en mødregruppe i Nakskov. Arkivfoto: Jan Knudsen
En sundhedsplejerske nægtede at svare på nogle af spørgsmål, hun fik, da hun blev afhørt i sagen, hvor et forældrepar er tiltalt for at have dræbt deres lille pige.

LOLLAND: En sundhedsplejerske i Lolland Kommune er fortsat sigtet i sagen om de to forældre, der er tiltalt for at slå deres knap to måneder gamle datter ihjel. Om der skal rejses tiltale mod hende, har anklagemyndigheden endnu ikke afgjort. Men netop fordi hun er sigtet, vil hun ikke blive ført som vidne i sagen mod forældrene.

Mandag blev en anden sundhedsplejerske dog afhørt. Som altid blev hun som vidne instrueret i, at hun havde pligt til at tale sandt. Men derefter kom retsformanden med en tilføjelse: Hvis hun i sin forklaring kom ind på noget, der kunne handle om, at hun selv havde gjort noget strafbart eller overtrådt sine forpligtelser, havde hun ikke længere pligt til at udtale sig.

Den mulighed for at undlade at svare benyttede hun sig af til allersidst i afhøringen, der dog begyndte helt fredeligt. Den erfarne sundhedsplejerske fortalte således først om projektet "Ung Mor i uddannelse eller arbejde", som den drabstiltale mor kun nåede at deltage i tre gange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor, og fordi den anden af de to sundhedsplejersker i projektet var moderens primære sundhedsplejerske, var det lidt sparsomt, hvad hun kunne fortælle om moderen og datteren.

- Det er svært for mig, for det er et helt nystartet hold. Derfor var mit kendskab til dem meget lille, sagde hun og tilføjede, at moderen heller ikke snakkede ret meget på møderne.

- Den ene gang fortalte (moderen, red.), at (datteren, red.) var meget grædende. Men i princippet var det en gruppesammenhæng, og der var ikke meget fokus på den individuelle, forklarede sundhedsplejersken.

Skal ikke have blå mærker

Hun blev bedt om at beskrive, hvad der skete på mødet 7. september 2022 - den dag, hvor forældrene om aftenen slog alarm til 112, og datteren blev fløjet til Rigshospitalet. Den dag kom moderen til mødet i Nakskov med den sovende datter i en autostol, og sundhedsplejersken bemærker nogle af datterens skader.

- Hun har tre mærker i ansigtet. På hendes kind. Jeg tror, det var venstre. Og et i panden og et mere, jeg ikke kan huske. Et meget lille. Det siger jeg højt til (moderen, red.): "Hvad er det for nogle mærker, hun har?", berettede hun og tilføjede, at hun ikke kunne huske, hvad moderen svarede til det.

Sundhedsplejersken fastslog, at det var hende, der havde opdaget mærkerne og spurgt til dem - et udsagn, der er i strid med moderens forklaring om, at det var hende, der selv havde vist mærkerne til sundhedsplejerskerne.

- Det er ikke sådan, jeg husker det, fastholdt sundhedsplejersken, som også var hende, der sagde til moderen, at hun skulle få en læge til at tilse datteren.

- Små børn skal ikke have blå mærker, forklarede hun.

Da sundhedsplejersken et par uger efter mødet i september 2022 blev afhørt af politiet, fortalte hun, at moderen ikke havde virket specielt bekymret over de blå mærker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bliver lidt rystet

Anklager Siw Olsen opremsede også de mange skader på babyen med fem kraniebrud, ikke under 14 ribbensbrud, brud på lårbene og skinnebenene og så videre. Skader, hvoraf flere af dem ifølge retsmedicinerne var ældre og vokset sammen igen, mens andre var nyere.

- Hvad siger du til det, når du ser tilbage på det spædbarn? spurgte hun.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, svarede sundhedsplejersken.

- Grunden til at jeg spørger: Det er måske lidt uforståeligt, sundhedsfagligt personale ikke har opdaget noget, fortsatte anklageren, inden forsvarerne protesterede og fik hende til at omformulere spørgsmålet.

- Undrer det dig, at man som sundhedsplejerske ikke opdager det?

- Det bliver jeg lidt rystet over, bemærkede hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil ikke svare

Dernæst afspillede anklageren et par videoklip fra moderens mobiltelefon, optaget under mødet i Ung Mor. Men direkte adspurgt svarede sundhedsplejersken, at hun ikke kunne genkende babyen.

- Hvordan vil du beskrive det spædbarn, du ser her? spurgte anklageren.

- Dårligere end det, jeg så den dag, svarede hun og blev bedt om at beskrive det spædbarn, hun blev vist på fotografierne og videoklippene.

- Hun ser jo nærmest ud som om, hun er lukket ned. Der er ikke meget liv i hendes ansigt.

Dernæst havde faderens advokat, Lonnie Kromann Nielsen, et par spørgsmål, og så var det, sundhedsplejersken benyttede sig af sin mulighed for ikke at svare. Det skete, da advokaten spurgte til, om det var de to sundhedsplejerskers opfattelse, at babyens tilstand var så kritisk, at hun burde komme til læge straks, eller om de var tilfredse med, at forældrene fik tid til en konsultation næste dag.

- Det var ikke mig, der havde dialogen med (moderen, red.), så det synes jeg ikke, jeg skal svare på.

- Men hvad synes du?

- Det vil jeg ikke svare på.

  • RØD blomster ved Pelikan 2
    En sundhedsplejerske blev rystet over at se billeder af den lille pige, der døde få dage efter, at hun var med til møde i en mødregruppe i Nakskov. Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Klart den hurtigste: Nu er René Holten Poulsen tæt på OL-drømmen

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lokal nyt

Turpal i kvartfinalen: Følg OL-kval her

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage